Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Eksporten faldt i september

Søgeord:

11. november 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

219 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Betalingsbalance og udenrigshandel dykkede i september 2022.

 

Hvis nogen skulle tvivle på den globale økonomiske nedtur, der har præget overskrifterne i aviserne i de seneste seks måneder, så har Danmark Statistik (DST) netop leveret endnu et tungtvejende bevis på, at opsvinget endegyldigt er fortid.

 

I september faldt den samlede eksport af varer og tjenester med 3,5 pct. til 169 mia. kr., hvilket skyldes fald i såvel vare- som tjenesteeksporten.

 

Det fremgår af den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik.

 

Den samlede import faldt med 3,4 pct. til 137 mia. kr.  Den samlede eksport er over de seneste tre måneder steget 6,8 pct., mens importen er steget 1,3 pct.

 

Det viser tallene opgjort i løbende priser, når der korrigeres for normale sæsonudsving.

Søtransporttjenester

Rederiernes ratefest i 2022 har også sat sig tydelige spor i Danmarks Statistiks opgørelse. Overskuddet på søtransporttjenester blev mere end fordoblet i 2022 ifølge DST

 

Eksporten af søtransporttjenester er steget markant siden starten af 2021. Overskuddet på søtransporttjenester var i januar-september 2022 på 209 mia. kr., hvilket er mere end dobbelt så meget som samme periode 2021.

 

Plus på betalingsbalancen dykker

I september faldt overskuddet på betalingsbalancens løbende poster med 1,2 mia. kr. til 38,3 mia. kr. Det var et fald i overskuddet på tjenester på 2,5 mia. kr., som trak overskuddet ned.

 

Fra januar til september 2022 var overskuddet på 277,4 mia. kr., hvilket er 119,7 mia. kr. mere end i samme periode sidste år. Dette skyldes primært en stigning i overskuddet på tjenestehandel på 135,0 mia. kr.   /Smir

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk