Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

FDE-pris til Ole Larsen Transport

Søgeord:

2. juli 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

264 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Storvognmand modtager hæder for accelerering af digital omstilling.

 

FDE Fonden har for første gang uddelt FDE Fondens Initiativpris, som hædrer et initiativ, der understøtter og videreudvikler dansk godstransport og logistik. Prisen går i 2020 til Ole Larsen Transport A/S i Aarhus, der får prisen for at have accelereret sin digitale omstilling. Sammen med hæderen modtager Ole Larsen Transport A/S et legat på 50.000 kr.

 

Ole Larsen Transport A/S er den første modtager af FDE Fondens Initiativpris. Prisen er blevet uddelt til virksomhedens administrerende direktør, Søren Larsen, og hans medarbejdere ved et arrangement på firmaets hovedsæde i Aarhus.

 

- Da vi modtog indstillingen til Initiativprisen fra Ole Larsen Transport, kunne vi næsten ikke komme tættere på vore intentioner med prisen. Allerede i begyndelsen af 2018 har virksomheden oprettet et Innovationscenter med det formål at facilitere nytænkning og være centrum for udvikling af ideer, som kan understøtte og accelerere den digitale udvikling både i egen virksomhed, men også i branchen som helhed. Det primære fokus er værdiskabelse gennem digitalisering og automatisering til glæde for både kunder, chauffører og øvrige medarbejdere, siger FDE Fondens formand, Jens Iwer Petersen.

Han roser Ole Larsen Transport for det gode initiativ, der også er blevet omsat til konkrete handlinger.

 

- En af branchens store udfordringer har altid været det administrative bøvl med fragtbreve. Det har I løst ved at digitalisere det. Det er lykkedes for virksomheden at få de store aktører i dansk detailhandel med ved at overbevise dem om både værdiskabelsen og de mange miljømæssige fordele. I har på den måde vist vejen for hele transport- og logistikbranchen, lød det fra Jens Iwer Petersen ved overrækkelse af prisen.

Fakta om FDE Fondens Initiativpris

FDE Fondens Initiativpris uddeles én gang årligt, og prisen består af et legat på 50.000 kr., et diplom og en statuette. Prisen kan gives til virksomheder, organisationer, uddannelses-/forskningsinstitutioner eller enkeltpersoner, der har taget/vist ét særligt initiativ, der kan være med til at understøtte og videreudvikle dansk godstransport og logistik og styrke erhvervets konkurrenceevne.

 

/anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com