Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Fokus på grønne løsninger på Transport 2021

Søgeord:

9. september 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

203 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Messen dedikerer en hel hal med fokus på grøn omstilling, innovation og iværksætteri.

 

Når Transport-messen åbner 16.-18. september i MCH Messecenter Herning, inviteres besøgende til et indblik i en grønnere transportbranche i området 'Grøn Transport' i Hal E. Her kan besøgende opleve et stort udstillingsområde med fokus på den grønne omstilling, mens Energibyen Skive og Marlog, som er Danmarks nationale klyngenetværk for de maritime erhverv og logistik, er værter for et stort konferenceområde.

 

- Vi glæder os til at sætte fokus på den grønne omstilling og de mange innovative løsninger, som leverandører og aktører i branchen viser frem på Transport-messen. Vi forventer masser af nyheder og konstruktive personlige dialoger omkring den grønne omstilling på hele messen, men i år er der som noget nyt dedikeret én hal kun til de grønne løsninger, siger Lars Meedom, salgsansvarlig på Transport-messen.

Grønne udstillere

Ud over årets store konference med fokus på Grøn Transport byder Hal E også på mange udstillere, der kommer med grønne løsninger og produkter. Her finder de besøgende virksomheder som Scania, Iveco og Phoenix Danmark samt Holo, som udstiller på Transport-messen for første gang:x

 

Marlog udstiller også med en stor stand, der sætter fokus på innovation inden for maritim og logistik generelt:

 

- På fællesstanden for Maritim Innovation vil de besøgende på Transport 2021 kunne få et indblik i den maritime verden, hvor alting bare er lidt større. Gæster vil kunne lægge hånd på et tonstungt topstykke til en marinemotor og vil med VR-briller kunne bevæge sig rundt i et stort motorrum. På standen vil der desuden være mulighed for at lære mere om innovative og grønne teknologier i den maritime sektor og tage en snak med repræsentanter fra blandt andet Teknologisk Institut og den nye maritime klynge Marlog. Vi glæder os og håber, at standen vil give anledning til ny inspiration og gode snakke på tværs af transport-modes, siger Lars Overgaard, forretningsleder hos Teknologisk Institut.

Grønne iværksættere

Et af de nye områder i den grønne hal er Dansk Industris Tech Start Up-område, hvor en række iværksættere er samlet på et fællesområde, hvor de skal udstille og tage del i et pitching-event. Hos Dansk Industri ser man frem til at være en del af det nye event:

 

- Vi er rigtig glade for, at iværksætterne har mulighed for at vise deres digitale løsninger frem på Transport 2021. Det giver iværksætterne en helt unik mulighed for at komme i personlig dialog med transportbranchens beslutningstagere og præsentere dem for løsninger, som blandt andet kan effektivisere administrative sagsgange og skubbe på den grønne omstilling af transportbranchen, siger Rikke Hougaard Zeberg, branchedirektør hos DI Digital. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com