Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Forpligtet til at drive effektiv logistik

Søgeord:

17. oktober 2019  |  

Af Anders Per Gajhede

Læst i alt:

528 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Køge Havn gør sig klar til fremtid med større skibe og Femern-trafik.

 

Når Køge Havn efter planen er færdige med havneudvidelser i 2022, bliver den arealmæssigt én af de største af sin slags i landet.

 

Havnen har med sit transportcenter i mange år draget fordel af sin geografisk gode position som alternativ erhvervshavn til den travle hovedstadshavn mod nord, og med den kommende Femern Bælt-forbindelse ser det kun ud til, at positionen som transportknudepunkt kommer til at få større betydning.

 

3 x størrelse

I starten af 00’erne begyndte de første seriøse samtaler om at udvide Køge Havn, og i dag er udvidelserne godt i gang. Der indvies løbende nye kajstrækninger, som det også kan læses andetsteds i temaet.

 

Havnen omsætter i øjeblikket cirka 2 mio. tons gods årligt, og der forventes en stigning på 50-55 procent i godsomsætningen frem mod 2025.

Derfor er det største anlægsprojekt nogensinde i Køges historie påbegyndt med udvidelser for over 1 mia. kr. i årene 2007-2022, der gør havnen mere end tre gange så stor. Projektet omfatter først og fremmest en udvidelse af Køge Havn med etablering af næsten 2.300 nye kajmeter, en vanddybde på 8,5 – 9,5 m og etableringen af et helt nyt landareal på 400.000 kvadratmeter til erhvervsformål. Med de planlagte udvidelser vil Køge Havn kunne modtage skibe op til 200 meters længde og 30 meters bredde.

 

- Alt går efter planen. Vi indvier løbende nye kajstrækninger, og vi flytter kunder ind i det omfang, vi kan. Så når jeg siger, at vi er færdige i 2022, så er det dér, hvor hovedparten af kunderne kan forvente at begynde at flytte ind, siger Thomas Elm Kampmann, der er direktør i henholdsvis Køge Havn, Skandinavisk Transport Center (STC) og Køge Jorddepot.

Med sine hele tre kasketter er Thomas Elm Kampmann øverste ansvarlige for at sørge for, at det logistiske samspil de tre juridiske enheder imellem drives så effektivt som muligt – til gavn for erhvervsklyngen, Køge og omegn samt en stor del af regionen.

 

- Det hele er et spørgsmål om at skabe aktivitet i klyngen, der er drevet af de aktiviteter, der foregår på havnen og på transportcentret og det samspil, der er mellem de to enheder. Men for mig er klyngen meget mere end det. For mig går transport- og logistikklyngen på Sjælland et sted fra omkring Ishøj til Ringsted. Al den aktivitet, der foregår her, er noget, vi alle lukrerer på. Hvad der er godt for klyngen, er godt for Sjælland og hovedstaden. Vi har en samfundsmæssig forpligtelse til at gøre logistikken så effektiv som overhovedet muligt. Rigtig mange er afhængige af at få deres varer til tiden og til en fornuftig pris. For med klyngen og koncentrationen af aktiviteter kan man gøre logistikken rigtig effektiv og dermed også billig, siger Thomas Elm Kampmann.

Kombiterminal ønskes

Spurgt ind til den kommende Femern Bælt-forbindelse og dens betydning for lokalområdet og den generelle samfundsøkonomi, bliver det tydeligt, at hele spørgsmålet om en kombiterminal i Køge-området er ét, der har optaget ham meget de senere år – fagligt som personligt.

 

- Faktum er, at vi lige om lidt – i 2028 - får en Femern Bælt-forbindelse, og det er også lige om lidt, når vi snakker infrastruktur. Der er et kæmpe potentiale i den højt prioriterede ScanMed korridor, der ligger lige uden for mit vindue i form af motorvejen og senere jernbanen. Som det ser ud nu, vil vi stå og vifte med dannebrogsflagene i Køge, mens godstogene brager forbi for at blive omlastet i Sverige. Det er den helt groteske situation. For det er da kreperligt, at der ikke er indtænkt i ligningen, at vi skal lave forretning på transittrafikken, håndtere dansk gods og udnytte overføringspotentialet fra lastbil til bane og dermed også komme motorvejstrængslen til livs, siger Thomas Elm Kampmann og tilføjer, at det må være et arbejde, som den nye regering, der har store ambitioner på klimaområdet, må tage fat i.

- Der er også et stort grønt perspektiv i det. Vi peger så i al beskedenhed på, at Køge kunne være et godt sted at placere kombiterminalen, fordi vi har klyngen i forvejen. Der er private investorer, der har tilkendegivet, at de gerne vil investere i en kombiterminal, men staten skal også med. For togene skal krydse strækningen, hvis man skal ekspedere i både nordlig og sydlig retning, og det er ret kostbart at lave det, og det ser vi helt klart som en statslig forpligtelse, siger Thomas Elm Kampmann.

 

(Denne artikel er også bragt i Transport Tidende nummer 19).

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com