Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Fra bonde til bord – uden mellemled

Søgeord:

13. maj 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

400 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Onlinevirksomheden Kobaj indgår distributionsaftale med DSV og PostNord.

 

Siden slutningen af 2019 har danske vinelskere købt 35.000 flasker vin direkte fra 100 forskellige vingårde gennem markedsplatformen Kobaj.com. En aftale med PostNord sikrer hurtig levering hjem til privaten.

 

Danskerne har tilsyneladende taget konceptet til sig med at købe vin direkte hos vinbonden. Ikke mindst siden COVID-19 ændrede markedet, er salget eksploderet for platformen Kobaj (udtales som ”co-buy”, red.), som på få måneder har formidlet salg af 6.000 kasser vin fra vingårde i Europa og USA direkte til forbrugere i hele Danmark.

 

Kobajs koncept, hvor forbrugere handler direkte med vinbonden uden mellemled, kan lade sig gøre fordi man handler i fællesskab og online, men også på grund af en transportaftale, som grundlægger og administrerende direktør i Kobaj, Alexander Kidd, har fået i stand med PostNord.

Aftalen indebærer, at DSV henter pallerne hos vinbonden og transporterer dem hele vejen til PostNord i Aalborg, som distribuerer vinene videre samme dag.

 

- Vi er rigtig glade for distributionsaftalen med Kobaj, der er skruet sammen på en simpel, men yderst effektiv måde. Vi er klar og forberedte, når vinpallerne ankommer nede fra vinbonden, og vi sørger for labelling og emballage med det samme, så hver kasse vin leveres sikkert til rette dansker allerede dagen efter, vi har modtaget dem. Den overordnede samlede transporttid fra vinbonden til danskerne er unik, og det er noget, som vi er stolte over at bidrage til, siger Troels Veise, salgschef PostNord Danmark.

 

Ifølge Alexander Kidd er kombinationen af lastbiltransporten med DSV og PostNords distribution direkte til vinkøber et afgørende led i Kobajs forretningskoncept. Han anbefaler gerne distributionsmodellen til andre danske online markedspladser.

- Der må være andre virksomheder herhjemme, der ligesom Kobaj formidler køb direkte fra producenter rundt om i verden og hjem til danske forbrugere uden fordyrende mellemled, og som dermed kan få stor værdi af en distributionsaftale, som den vi har med PostNord, lyder det fra Alexander Kidd. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com