Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Frederikshavn Havn befinder sig godt på toppen

Søgeord:

26. marts 2021  |  

Af Anders Per Gajhede

Læst i alt:

906 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Knapt har den nordøstjyske havn færdigetableret sine havneudvidelser, før efterspørgslen på nye kajmeter og baglandsarealer melder sig.

 

Frederikshavn havn ligner ikke længere ’sig selv’.

 

Som eksil-frederikshavner er det for Transport Tidendes udsendte altid en ny – og med spænding ventet - oplevelse at køre nordpå ad Frederikshavnermotorvejen, mens Kattegat stille åbenbarer sig mod øst, bakkerne fra istiden tårner sig op mod vest og Vendsyssels hovedstad for maritim service nærmer sig ret forude.

 

I de senere år har Frederikshavn Havn udvidet sine baglandsarealer og kajmeter betragteligt, hvilket visuelt kommer mest til sin ret fra søsiden eller luften.

 

Sydfra er det imidlertid de enorme offshore-installationer, hvor amerikanske M.A.R.S. på havnens arealer genindvinder skibe og platforme, der bedst fortæller historien om en havn, der for blot 15 år siden næsten udelukkende betroede færgedriften den samlede omsætning, men som i dag hviler på en større forretnings-platform med flere ben og ambitioner om mere.

Behov for udvikling

I mødelokalet hos Frederikshavn Havn fremviser Mikkel Seedorff Sørensen stolt luftfotos af de havneudvidelser, havnen har etableret. Som havnens administrerende direktør gennem snart 10 år har han sammen med havnebestyrelsen været frontfigur og primus motor på mange af de planer, analyser og visioner, der ligger til grund for, at havnen med ham ved roret næsten har fordoblet sit areal.

 

Men det har ikke været udvidelser for udvidelsernes skyld, fortæller han. Det viser sig tydeligt i dag, hvor der stort set er fuld aktivitet på alle havnens områder, at man havde ret i sine forudsigelser, da man i 2012 begyndte at drømme om at udvide og forbedre havnens arealer. Men det var ikke nødvendigvis mejslet i granit.

Det øgede kapacitetsbehov blev dog blandt andet bekræftet i en interviewundersøgelse med 12 af de største maritime servicevirksomheder på havnen. Skulle virksomhederne – og dermed havnen og kommunen – have de bedste vækstmuligheder, var der behov for udvikling.

 

Stadigt større skibe krævede større vanddybde og bedre manøvremuligheder, stigende aktiviteter inden for ophugning af skibe og offshore-installationer betød øget behov for kajfaciliteter og baglandsarealer, det var nødvendigt med bedre plads til håndtering af løsgods og endelig krævede en mere projektorienteret arbejdsform adgang til kajstrækninger med god vanddybde og beregnet til tung last.

 

Bønnerne blev hørt, og Frederikshavn Havns havneudvidelser ’Etape 1 og 2’ er i dag en næsten færdigetableret realitet.

 

- Vores udvidelsesprojekt blev italesat af den maritime serviceindustri – blandt andet ud fra, at den daværende 8 meter dybgang var for lidt. En analyse viste, at ud af de cirka 60.000 fartøjer, der hvert år passerede forbi Skagen, stak 40 procent i 2013 under 8 meter. Da vi besluttede at udvide til 11 meter, betød det, at vi i teorien kunne betjene 80 procent af skibene, så groft sagt var det en fordobling, og med de nuværende 14 meter er det cirka 85 procent, siger Mikkel Seedorff Sørensen og tilføjer, at ’Etape 1 og 2’ har skabt cirka 500 nye arbejdspladser.

Udvidelser giver vækst

I 2020 noterede Frederikshavn Havn en fremgang på 30 procent på ikke-færgerelateret gods, hvilket var et af hovedmålene med havneudvidelserne – at skabe mere ikke-færgerelateret gods.

 

En stor del af den vækst kan tilskrives havneudvidelserne, der blandt andre overbeviste Stena om at etablere en olieterminal og tiltrak den amerikanske recycling-virksomhed M.A.R.S., der etablerede verdens første specialbyggede recycling-værft på Frederikshavns havn.

 

- Det var helt nyt i EU at etablere et værft til recycling. Da vi startede processen, var der ikke et regelsæt for ophugning af offshore-enheder. Der lå et regelsæt for skibe, som man skelede til, så man kan godt kalde det pionerarbejde – både for danske myndigheder og på EU-plan, siger Mikkel Seedorff Sørensen.

Direktøren tilføjer, at havnebassinet i forbindelse med havneudvidelserne blev udvidet til 14 meters dybde, hvilket betød, at der blev gravet 1,5 mio. kubikmeter sand ud, der blev benyttet til at skabe yderligere 170.000 kvadratmeter baglandsarealer.

 

- I ’Etape 1’ blev det en ekstraomkostning på cirka 70 mio. kr. Det var vi ikke så begejstrede for på det tidspunkt, men det er vi i dag, for vi har behov for at udvikle på det baglandsareal, og der er allerede heftig efterspørgsel på de kvadratmeter, siger han og fortsætter:

 

- Med de prognoser, vi kigger ind i, og de kontrakter, vi har lavet, har vi et realistisk håb om, at vi kommer til at se en fem- eller seksdobling af den ikke-færgerelaterede godsomsætning, når olieterminalen er færdig og alt er i fuld drift, siger Mikkel Seedorff Sørensen og tilføjer, at stigningen er omfattet af flydende bulk, stål fra M.A.R.S. samt biobrændsel og foderstoffer fra bulkterminalen.

Tredje etape?

Men det stopper ikke ved de to etaper og ’Ny Pier’. Havnen efterspørges fortsat på kvadratmeter, og derfor er en ’Etape 3’ – om ikke i støbeskeen – så da i hvert fald på tegnebrættet.

 

- Vi mærker allerede, at vi har behov for mere kajkapacitet. Og det er både godt og skidt, for når man ikke har ledig kapacitet, er man nødt til at sige nej til nogle opgaver. Omvendt er det godt at se, at der er en efterspørgsel, og det giver ro i maven hos os i dagligdagen og hos ejerne og bestyrelsen, siger Mikkel Seedorff Sørensen og afslører, at Aarsleff, der etablerede de to første etaper, har lavet tegninger over, hvordan en ’Etape 3’ kan se ud.

Udviklingen har giver nogle overvejelser over, hvordan havnen i forbindelse med endnu en potentiel udvidelse skal udvikle sig.

 

- Vi har på bestyrelsesplan lavet et idekatalog over, hvad en ny udvidelse kan komme til at omfatte, og der er jo mange muligheder. Mere recycling? Større dokke? Mere kapacitet til serviceindustrien? Mere olie- eller bulkterminal? Vi har prøvet at kigge ind i, hvilke efterspørgsler vi forventer, og det er jo en lidt længere horisont. Det bedste er at skabe aktiviteter, der bidrager til havnens omsætning med store godsmængder eller store areal-lejere, men som også skaber arbejdspladser og kommer kommunen til gavn. Det skal man også have med i overvejelserne, siger havnens direktør.

 

- Det er en rigtig sjov opgave at kigge ind i. Og vi skal huske, at vi har et Natur 2000-område uden for Frederikshavn, så der er begrænsninger, og en Etape 3 vil være det sidste skud i bøssen, før man nærmer sig det beskyttede område.

Fantastisk, hæsblæsende rejse

Når Mikkel Seedorff Sørensen skal beskrive de seneste 10 års udvikling på havnen, bruger han ordene ’fantastisk’ og ’hæsblæsende’.

 

- Jeg kunne ikke have set en mere udfordrende og spændende opgave. Der har været en fantastisk opbakning fra ejerne i kommunen, bestyrelsen og medarbejderne. Vi har udvidet havnens areal til næsten det dobbelte, og organisationen er ikke vokset. Så medarbejderne har ud over at passe og servicere nogle eksisterende kunder også været i stand til at løfte et projekt med nye kunder og store udvidelser. Hele vejen rundt skal der lyde kæmpe ros for den samhørighed, der har været i det projekt, siger han og slutter af med at sende en ros til den by, han for 10 år siden blev en stor del af:

- Jeg er tilflytter til Frederikshavn, og hvis der er noget, jeg er blevet imponeret over i byen, er det evnen til omstilling, som man eksempelvis så, da værfterne lukkede i 1999 og 2000, og hvor man mistede 3 mio. passagerer på lukningen af det toldfri salg på færgerne. Jeg plejer at sammenligne byen med et vippekrus, der altid rejser sig op, slutter han.

 

(Denne artikel er også bragt i Transport Tidende nummer 6/2021 under temaet 'Havn/Shipping').

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com