Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Havnedirektør efterlyser transportplan

Søgeord:

6. marts 2020  |  

Af Anders Per Gajhede

Læst i alt:

1352 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Jens Kirketerp Jensen mener, staten skal sætte turbo på en plan for infrastrukturen.

 

- Selv om Danmark er et transitland, har Danmark endnu ikke prioriteret en omfattende planlægning af sin infrastruktur. Hirtshals Havn har derfor et stort ønske om, at den danske stat vil lave en national transportplan, der sætter dagsordenen for udviklingen af den danske infrastruktur på et langsigtet strategisk niveau.

 

Således lyder budskabet fra Jens Kirketerp Jensen, administrerende direktør i Hirtshals Havn, der mener, at man på denne måde vil gøre både industrien og befolkningen opmærksom på, i hvilken retning landet udvikler sig, så industrien således kan prioritere fremtidige investeringer.

 

- Transportplanen skal formuleres på baggrund af den danske industris behov og det generelle behov for effektiv transport af gods og personer. Tilsvarende skal den danske infrastruktur prioritere Danmarks funktion som transitland, hvorfor infrastrukturen skal understøtte effektiviteten og konkurrenceevnen i såvel Danmark som transportsektoren. En national transportplan skal understøtte vækst og udvikling på et nationalt såvel som skandinavisk niveau. Planen skal også understøtte en reduktion af klimaeffekten af industri og transport. Den nationale transportplan skal således være baseret på multimodale transportløsninger, der udnytter fordelene ved de enkelte transportformer, lyder det fra Jens Kirketerp Jensen.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com