Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Hjemtager produktion fra Asien

Søgeord:

17. juni 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

224 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Dansk højtalerproducent hjemtager produktion fra Kina.

 

Den prisvindende audiovirksomhed Lemus investerer tungt i fremtidssikring og virksomhedens værdisæt. Efter to års omstilling fremstilles virksomhedens produkter nu på dansk jord.

 

Lemus, der fremstiller æstetiske kvalitetslydmøbler, har besluttet, at en central del af deres produktion ikke længere skal foregå i Kina.

 

Det er virksomhedens produktion af kabinetter, til deres eftertragtede højtalere, der nu skal fremstilles i Danmark, hvor højtalerproducenten i forvejen fremstiller møblerne til sine lydmøbler.

 

Værdisæt

Beslutningen om at placere produktionen af kabinetterne i Danmark begrundes blandt andet med et ønske om at forankre virksomhedens værdisæt i forsyningskæden. Samtidig er det led i en plan om at optimere virksomhedens omstillingsparathed i en global økonomi, der er præget af krise.

- For os, da vi skulle træffe beslutningen, handlede det om meget mere end tal. Det blev til en værditænkning om, hvor vi gerne vil se virksomheden fem til ti år fremme i tiden. Hvad ville forbrugerne f.eks. tænke om os og vores produkter? Vi vil også gerne skabe arbejdspladser i Danmark, fortæller Rasmus Kastrup, adm. direktør og grundlægger af Lemus.

 

Han er ikke i tvivl om, at der er store fordele ved at fremstille sine varer i Danmark. Med lokal produktion opnår de blandt andet billigere fragt, korte lead times, forbedret produktkvalitet og bedre kontrol over værdikæden.

Forbrugerværdi

Investeringen handler dog i lige så høj grad om at drive en virksomhed, der er værdifuld for forbrugerne. For Lemus betyder det at producere dansk og skabe danske arbejdspladser. Derudover opnår Lemus et betydeligt lavere CO2-aftryk og mulighed for at fremstille møbler af europæisk FSC-certificeret træ.

 

- Ser man blot på fakturaen, er det betydeligt dyrere at producere i Danmark. Men når vi først inddrager reklamation, fragt og lead times, udligner prisforskellen sig hurtigt. Og så glæder vi os til at styrke kvaliteten af vores produkter, være med til at skabe flere arbejdspladser i Danmark og skære ned på vores CO2-udslip, fortæller Rasmus Kastrup.

Fragtomkostninger

Med en leveringstid på lidt over et halvt år, forsinkelser, told og risiko for leverandørkonkurser er der ikke meget, der taler for at holde produktionen i Kina. Dertil er fragtomkostningerne fra Kina eksploderet de seneste år, forklarer Rasmus Kastrup.

 

- Lange leveringstider og øget fragtpriser har ligeledes dannet grundlaget for vores beslutning om at trække produktionen hjem. De seneste år har vist os, at det ikke længere er optimalt for os at producere i udlandet. Vi blev simpelthen for ufleksible, og der var udfordringer med kvaliteten af produkterne, fortæller Rasmus Kastrup.

Lemus blev stiftet i 2014 med visionen om at fusionere lyd og smart home-teknologi med design- og møbelindustrien. Lemus Home er designet, udviklet og produceret i Danmark med hjælp fra nogle af verdens førende lydingeniører. /Smir

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com