Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

ITD: Stop det PostNord cirkus

Søgeord:

2. juli 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

374 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Carina Christensen opfordrer politikerne til at lukke PostNord Logistics efter nyt underskud.

 

PostNord Logistics kommer ud af 2020 med et negativt resultat på 7,5 mio. kr. Dermed lyder det samlede tab på 183 mio. kr. for perioden 2016-2020. Det er misbrug af skatteborgernes penge, mener ITD, der opfordrer politikerne til snarest at handle og enten afhænde eller lukke selskabet.

 

- Endnu en gang skal vi være vidne til, at det statsejede PostNord Logistics præsenterer et underskud i sine bestræbelser på at udkonkurrere private aktører. To gange tidligere har selskabet mistet hele sin egenkapital og kun blevet reddet, fordi moderselskabet skød flere penge i foretagendet. Det er dybt urimeligt, at private vognmænd skal konkurrere mod staten på et ellers velfungerende pakke- og stykgodsmarked. Det hører ingen steder hjemme, og politikerne på Christiansborg burde snarest få stoppet dette cirkus, siger Carina Christensen.

Hun opfordrer derfor politikerne til at gå i gang med at afhænde eller alternativt blot at lukke PostNord Logistics, så danske skatteborgere ikke længere via ejerskabet af moderselskabet PostNord skal være med til at finansiere det underskudsgivende PostNord Logistics.

 

- De seneste fem år har PostNord Logistics skabt et underskud på over 180 mio. kr. Det er altså menneskepenge, som kunne være sparet eller i det mindste anvendt langt bedre. For der er absolut ingen grund til, at staten skal drive et pakke- og stykgodsfirma. Det klarer det private marked på fornemste vis, så det ville være både fornuftigt og på høje tid at få stoppet PostNords konkurrenceforvridende aktivitet – jo før, des bedre, siger Carina Christensen. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com