Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Jubilæum, medarbejder-gratialer og 37 mio. på bunden

Søgeord:

23. januar 2023  |  

Af Anders Per Gajhede

Læst i alt:

3034 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Sjællandsk vognmandsvirksomhed ser tilbage på succesfuldt og begivenhedsrigt regnskabsår.

 

Nogle år husker man bare bedre end andre.

 

Og sådan et regnskabsår bliver det seneste sandsynligvis for den vestsjællandske vognmandsvirksomhed Johs. Rasmussen, Svebølle, der netop har offentliggjort årsrapporten for 2021/22, der omfatter perioden 1. september 2021 – 31. august 2022.

 

Her fremgår det nemlig, at koncernen i seneste regnskabsår formåede at øge nettoomsætningen med pæne 8,5 procent til 396,5 mio. kr. mod 365,4 mio. kr. sidste år.

 

Resultat af primær drift lander på 47,3 mio. kr. Det er en stigning på over 50 procent mod seneste regnskabsperiode og imponerende indeks 325 i forhold til årsrapporten 2017/18.

 

Årets resultat landede på 37,1 mio. kr. mod 23,1 mio. kr. sidste år. Igen en stigning på over 50 procent mod sidste år og indeks 373 mod 2017/18-regnskabet.

Egenkapitalen er steget 37 mio. kr. til 244,1 mio. kr. svarende til en soliditet på 80 procent.

 

”Årets resultat bærer præg af det fokus, der har været lagt i organisationen på kontinuerlige besparelser og optimering af driften rettet mod fremtidig udvikling”, forklarer Johs. Rasmussen, Svebølle sig med i ledelsesberetningen.

 

Selskabet har desuden i regnskabsåret markeret 90-års jubilæum, i hvilken forbindelse der blandt andet er udbetalt gratialer til medarbejdere.

 

For det kommende år vil koncernen fortsat have fokus på indtjening og konsolidering. For 2022/23 forventes et uændret aktivitetsniveau og et resultat af primær drift i niveauet 25 - 30 mio. kr. Forventningerne er baseret på nugældende markedsforhold.

 

Johs. Rasmussen, Svebølle tilbyder en bred vifte af transport og logistikløsninger inden for tank og silotransport og transport til byggeriet. Det gennemsnitlige antal ansatte i koncernen udgør 222, heraf 208 ansatte i moderselskabet Johs. Rasmussen, Svebølle A/S. Herudover samarbejder koncernen med indlejede vognmænd.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk