Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Lagerplads søges

Søgeord:

24. juni 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

257 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Corona øger nethandel og udløser mangel på lagerlokaler.

 

Coronaen har – både på kort og langt sigt – gavnet nethandlen, og det udløser historisk mangel på lagerlokaler ifølge tal fra erhvervsportalen Ejendomstorvet.dk.

 

- Coronaen har også på andre måder mindsket udbuddet af lagerkvadratmeter, siger eksperter.

 

Flere effekter

Et spring i nethandlen og flere andre effekter udløst af coronapandemien har betydet, at Danmark ikke har haft færre ledige eller udbudte lager- og logistiklokaler i årevis, viser nye tal fra Ejendomstorvet.dk, landets største portal for erhvervslokaler.

 

- Da coronakrisen for alvor havde ramt landet i 3. kvartal 2020, var 1,8 millioner kvadratmeter lokaler til lager, logistik eller produktion udbudt til leje eller salg – tre kvartaler senere er det faldet til 1,5 millioner kvadratmeter. Det svarer til et udbud på blot 2,2 procent, det laveste siden finanskrisen brød ud tilbage i 2008, siger adm. direktør Jakob Wegener fra Ejendomstorvet.dk.

Landsplan

På landsplan er 1.131 lagerlokaler, logistikejendomme og produktionsbygninger udbudt via Ejendomstorvet.dk lige nu. Opgjort i areal er ikke færre end 300.000 kvadratmeter blevet lejet ud eller solgt gennem de tre seneste kvartaler, som har været præget af blandt andet nedlukninger, hjemmearbejde og ikke mindst øget nethandel.

 

På kort sigt har eksisterende netbutikker fået meget mere omsætning, og det har sendt mange på jagt efter flere kvadratmeter. Samtidig har lange perioder med lukkede forretninger og masser af nye nethandlende danskere gødet jorden for, at e-handel også på længere sigt vinder terræn.

 

- Hidtil har en udbredt vurdering været, at nethandel inden for udvalgsvarer – fx bøger og tøj – ville nå op på halvdelen af omsætningen omkring 2030. Nu kan det måske allerede blive næste år eller i 2023, fordi coronaen har accelereret udviklingen. Det vil skærpe kravene til butiksdrivende og kæder om at kombinere net og fysiske butikker, og det kan have fået mange virksomheder med nethandel til at lede efter større lager- og logistiklokaler, fordi den langsigtede tendens med mere e-handel rykker tættere på, siger Jesper Bo Jensen, direktør og grundlægger af Center for Fremtidsforskning i Højbjerg i Aarhus.

Flere grunde

En af landets største erhvervsmæglere peger på, at erhvervslivet igen har travlt, så mange virksomheder har brug for mere plads til produktion og lager. Desuden har coronaen – ud over effekterne på e-handel – også øget presset på erhvervslokaler af to andre grunde:

 

- For det første er de internationale forsyningslinjer blevet svækket, fx udløst af coronalukninger og forsinkelser hos leverandører i Fjernøsten. Det har fået en del virksomheder til at ville sikre sig en bedre buffer i form af øget lagerkapacitet. For det andet har kommuner, regioner og private firmaer etableret test- og vaccinecentre i tomme lagerbygninger og fabrikshaller over hele landet. Det har været oplagt, fordi mange mennesker skal igennem, og så er det en fordel med højt til loftet og dermed meget luft og mindre smittefare, siger Thor Heltborg, direktør for Koncernkunder hos EDC Erhverv Poul Erik Bech i København.

Hele landet har godt 69,1 mio. kvadratmeter lagerlokaler, logistikejendomme og produktionsbygninger. I 2. kvartal 2021 er 1,5 mio. kvadratmeter udbudt til leje eller salg – det svarer til 2,2 procent. Tomgangen er lavest i Nordjylland med 1,5 procent og Vestjylland med 1,6 procent.

 

Ejendomstorvet.dk er ejet af landets ejendomsmæglere ligesom "søsterportalen" Boligsiden.dk.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com