Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Landdistrikter ønsker 1 mia. til småveje

Søgeord:

22. oktober 2019  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

346 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Der bør oprettes en ”småvejspulje”, lyder det fra Landdistrikternes Fællesråd.

 

Stod det til Landdistrikternes Fællesråd, burde der oprettes en ”småvejspulje”, som over fem år skulle opgradere vejnettet i de danske landdistrikter for 1 mia. kr.

 

- Vi foreslår konkret, at staten øremærker 500 mio. kr. over fem år til en pulje, som kommunerne kan søge og medfinansiere således, at de små veje uden for byerne opgraderes og udvides for én milliard kroner i alt, siger formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, og fortsætter:

 

- Mange danske landdistrikter døjer med et usammenhængende og utrygt vejnet. Småvejene er nogle steder så smalle, at to biler dårligt kan passere hinanden. Det er ikke alene en sikkerhedsmæssig udfordring, det hæmmer også mobiliteten. Skal landdistrikterne med på fremtidens mobilitetsløsninger som for eksempel førerløse køretøjer, er der ekstra grunde til, at vejnettet på landet opgraderes markant, siger Steffen Damgaard.

Landdistriktsformanden håber, at regeringen ved fremtidige infrastrukturprojekter vil lægge vægt på at understøtte en høj mobilitet, et sammenhængende Danmark og give større vægt til forbedring af kapaciteten og vedligeholdelsen af vejnettet i alle dele af Danmark. Han mødes inden længe med ministre og ordførere for at drøfte forslaget.

 

- Kommunerne har simpelthen ikke økonomisk råderum til at sikre den nødvendige opgradering af vejnettet. Det er enormt problematisk, fordi en veludbygget infrastruktur forbinder land med by og dermed er med til at skabe sammenhængskraft i Danmark nu og i fremtiden. Med en småvejspulje kan vi sikre, at et mangelfuldt og utrygt vejnet ikke spænder ben for hverken bosætning eller erhvervsudvikling i de danske land- og yderområder, siger Steffen Damsgaard. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com