Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Laveste tomgang for lagre i 14 år

Søgeord:

20. september 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

304 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Coronakrisen har øget behovet for plads, siger ejendomsmæglere.

 

De seneste tre kvartaler har Danmark fået næsten en halv million færre ledige kvadratmeter lager- og logistiklokaler ifølge ny opgørelse fra Ejendomstorvet.dk. Coronakrisen har øget behovet for plads – det samme gør forbrugernes skærpede krav om hurtige leverancer, siger to erhvervsmæglere.

 

I løbet af 2021 er andelen af ledige lagerlokaler, logistikejendomme og produktionsbygninger faldet med 26 procent og ligger dermed på det laveste niveau siden 2007 eller lige før finanskrisen. Det viser nye data fra Ejendomstorvet.dk, landets største portal for erhvervslokaler.

 

- Efter den store corona-nedlukning i marts 2020 steg andelen af udbudte lager- og industriarealer en kort periode. Men siden toppen i 4. kvartal 2020 med næsten 1,9 mio. ledige kvadratmeter er udbuddet faldet tre kvartaler i træk – med i alt 483.400 eller næsten en halv million kvadratmeter. Udbuddet svarer nu blot til 2,0 procent af de samlede arealer – det laveste niveau vi har registreret siden 2007, siger Jakob Wegener, administrerende direktør for Ejendomstorvet.dk.

- Tallene fra Ejendomstorvet.dk afspejler, at Danmark er underforsynet med lager- og logistiklokaler, og det har vi været gennem længere tid. Det gælder over hele landet, men især i Storkøbenhavn og de større byer. Der er stadig store transport- og logistikcentre uden for de store byer, men i takt med stigende krav fra forbrugerne om hurtig levering, så vil flere virksomheder have lokaler tættere på byerne og dermed tættere på forbrugerne, siger Robin Rich, analysechef i mæglervirksomheden Newsec Advisory.

 

En del af den stigende efterspørgsel på kvadratmeter skyldes, at corona-forløbet med nedlukninger og andre restriktioner har øget nethandlen. Samtidig er de internationale forsyningslinjer blevet ramt af forsinkelser, så nogle virksomheder er nødt til at have større lagerkapacitet.

- Da coronaen ramte sidste forår, stoppede en del virksomheder op og ville lige se tiden an. Men kort efter steg efterspørgslen, og det er sket meget bredt, både fra firmaer inden for e-handel, transport og produktionsvirksomheder. Og mens lejerne for få år siden næsten kunne vælge og vrage, så skal de nu træffe hurtige beslutninger for overhovedet at få fat i lokaler. De kan heller ikke forvente korte lejekontrakter og andre gode vilkår, tværtimod ser vi flere steder tendens til stigende lejeniveauer, siger Jacob Widahl, chef for industri og logistik i Colliers Internationals afdeling i København.

 

Dataudtræk fra Ejendomstorvet.dk viser, at lejemål inden for lager, logistik og produktion ved indgangen til september var udbudt til en gennemsnitlig leje per kvadratmeter, som var 9,3 procent højere end ét år tidligere og 33 procent højere end de arealer, som var udbudt for fem år siden.

Danmark har i alt 69,1 mio. kvadratmeter areal til lager, logistik og produktion. To tredjedele ligger vest for Lillebælt, fordelt med 13,8 mio. i Sydjylland, 12,1 mio. i Østjylland, 9,4 mio. kr. i Vestjylland og lige godt 9 mio. kvadratmeter i Nordjylland. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com