Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Leman mangedobler kapaciteten på pharmalager

Søgeord:

25. februar 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

441 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Udvider lagerkapaciteten i Greve efter dialog med kunder.

 

Den internationale speditions- og logistikvirksomhed Leman øger forretningen indenfor pharma og udvider lagerfaciliteterne i Greve.

Det giver ifølge Leman kunderne helt nye muligheder.

 

Efter en konstruktiv dialog med to af virksomhedens pharmakunder er lageret blevet udvidet betragteligt, således at kapaciteten er mangedoblet. Foruden opbevaring ved +15-25 grader kan Leman nu tilbyde at opbevare aktive stoffer (API) på frost helt ned til -20 grader, samtidig med at opbevaringen ved +2-8 grader er blevet opgraderet til en lukket kølekædeløsning.

 

- Vi har gennem en årrække satset massivt på området, så jeg glæder mig over, at vi nu kan tilbyde vores pharmakunder endnu bedre løsninger og vækste sammen med dem, fortæller Thomas Krøyer, Group CEO hos Leman, i en pressemedddelelse fra selskabet

Vækst gennem samarbejde

Der er tale om de to globale pharmavirksomheder, Xellia Pharmaceuticals ApS og Dechra Veterinary Products A/S, som Leman har haft et længerevarende samarbejde med. Begge er glade for samarbejdet og har for nyligt underskrevet nye kontrakter med LEMAN.

 

- Vi kigger ind i en tid, hvor vi forventer kraftig vækst. Det sætter store krav til logistikken, og det er vigtigt, at vi har en supply chain-partner, der kan agere hurtigt og følge med, efterhånden som vi skalerer op globalt, siger Anders Rasmussen, Senior Logistics Manager hos Dechra.

 

Anders Dorph, Senior Director Global Supply Chain hos Xellia tilføjer:

 

- LEMAN er en partner, der leverer kvalitet og har god forståelse for vores verden og dagligdag. Xellia har gennem en årrække vækstet kraftigt, og det er derfor nødvendigt for os at have en international logistikpartner af en høj kaliber.

Faciliteter af højeste standard

Fra lageret i Greve distribuerer Leman dagligt pharma- og medicinalvarer til hele verden. Det gælder alt fra kliniske forsøg og aktivstoffer til færdigproduceret medicin. Medicinal- virksomheder og deres leverandører mødes i dag af enormt høje krav fra såvel myndigheder som kunder, og de GMP- og GDP-godkendte faciliteter samt Leman s procedurer afspejler derfor også dette.

 

- Vores holdning er, at vi altid skal levere tårnhøj kvalitet, så vi som minimum lever op til kravene fra myndighederne og vores kunder. Derudover arbejder vi løbende på at optimere vores proces- ser og løsninger, så vi hele tiden forbedrer os og kan imødekomme vores kunders og markedets behov, siger Gert Christiansen, Vice President Pharma Healthcare hos Leman, der samtidig ud- trykker stor glæde over aftalen og understreger, at han ser frem til et fortsat godt samarbejde.   /Smir

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com