Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Leman suspenderer godsbaneforbindelse til Kina

Søgeord:

9. marts 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

314 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Ruslands invasion i Ukraine fører til lukning af godsbanetrafikken til og fra Kina.

 

Speditions- og logistikvirksomheden Leman meddelte før weekenden, at selskabet omgående indstiller godsbanetransporter mellem Kina og Europa på ubestemt tid.

 

Leman oplyser, at selskabet har valgt at indstille godsbanetrafikken via ”Silkevejen”, selv om godsbaneforbindelsen stadig er fuldt operativ.

 

- Når vi alligevel vælger at tage dette drastiske skridt, så er det dels for at beskytte vores kunder og deres fragt og dels for at begrænse den fysiske tilstedeværelse i de berørte områder mest muligt, skriver Leman.

 

De fleste bookninger på godsbaneforbindelsen er allerede blevet overført til Lemans Ocean & Air Freight services

 

Ifølge Leman undersøger selskabet især sø- og luft-løsninger via Dubai og Inchon.

 

Selskabet lover, at alle de berørte kunder vil modtage al information, når løsninger, fragtrater og services er bekræftet.   /Smir

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk