Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Linde håndterer metal

Søgeord:

18. oktober 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

161 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Scanmetals A/S og N.C. Nielsen i samarbejde.

 

N.C. Nielsen og Scanmetals A/S har indledt et samarbejde om intern transport. Fire Linde E25 Roadster el-truck og ti Linde T16 palleløftere er i sving på det enorme fabriksanlæg i Stillinge ved Slagelse, hvor de hjælper til med en sikker håndtering af de dyrebare materialer. Dagligt udvindes omkring 50 ton værdifuldt metal fra 100 ton forsorteret slagger – og materialerne fragtes nænsomt rundt med Linde-maskinerne.

 

Scanmetals A/S har modtaget ti Linde T16 palleløftere og fire Linde E25 Roadster el-truck fra N.C. Nielsen, der til sammen skal sikre den interne transport af det værdifulde genbrugsmetal.

 

- Vi har brug for en stabil, sikker og fleksibel transport med høj oppetid. Vi arbejder i treholdsskifte fra tidlig morgen til sen aften i et kontinuerligt flow, og et stort antal medarbejdere i produktionen bruger vores nye Linde-maskiner. Vi har fundet en god løsning med flere Linde Roadster el-truck og Linde T16-palleløftere, der klarer en bred vifte af transportopgaver, fortæller teknisk chef Hugo Thomsen fra Scanmetals A/S.

Linde-maskinerne er ægte allround transportører. Linde palleløfterne kører kasser mellem forskellige stationer i lav højde. Linde Roadster bliver blandt andet brugt til at tage materialer fra lastbiler, flytte tunge Big Bags i stropper, tippe indholdet af plastbeholdere over i påslag med et vendeaggregat eller læsse ventende lastbiler, der fragter containere med færdigvarer ud til mere end 100 smelterier verden over.

 

Linde-sikkerhed

Sikkerhed er et fokusområde hos Scanmetals A/S. Derfor blev de nye Linde Roadster leveret med både Linde BlueSpot sikkerhedslys, bakalarm, neddrosling til 10 km/t og flådestyringssystemet Linde Connect med crash detection. Denne funktion gør det muligt at registrere eventuelle uheld eller påkørsler og dokumentere, hvem der kørte trucken, da skaden skete – en funktion med en ofte præventiv virkning på arbejdspladsen.

Hos Scanmetals A/S gør fire Linde E25 Roadster el-truck det nemt at håndtere Big Bags med metal, tippe indholdet af plastkasser op i det store produktionsanlæg med et vendeaggregat eller læsse ventende lastbiler med tonsvis af værdifuldt metal i containere.

 

Efter at have screenet truckmarkedet tog Scanmetals A/S kontakt til N.C. Nielsen i Balling. Dialogen førte til flere møder, præsentation af et skræddersyet tilbud og ikke mindst en prøveperiode, hvor Scanmetals A/S fik stillet en Linde Roadster til rådighed. Dette faldt i god jord hos virksomhedens truckførere og snart var beslutningen om et samarbejde taget.

 

N.C. Nielsen er blevet valgt som samarbejdspartner hos Scanmetals A/S, hvor teknisk chef Hugo Thomsen glæder sig over den nyindkøbte Linde-truckflåde.

- Vi har en rigtig god kommunikation med N.C. Nielsen, som yder en professionel rådgivning og har leveret en stærk truckflåde med en fuld vedligeholdelsesaftale. Linde kommer med en meget høj teknisk kvalitet, og jeg vil især gerne fremhæve Linde Roadster-modellen. Den byder på eksklusiv førerkomfort, en række sikkerhedsfeatures og et godt udsyn, som kommer til sin ret i en travl hverdag her på fabrikken, fortæller teknisk chef Hugo Thomsen fra Scanmetals A/S.

 

Hos N.C. Nielsen glæder man sig over det nye samarbejde og at have fået muligheden for at byde ind med en Linde-løsning hos Scanmetals A/S:

 

- Vi er stolte over at blive valgt som samarbejdspartner til Scanmetals A/S, og vi er blevet taget rigtigt godt imod af virksomheden. Hos N.C. Nielsen har vi også fokus på bæredygtighed, grøn omstilling og miljørigtige løsninger til samfundets bedste. Det bliver derfor spændende at se, hvor samarbejdet bringer os hen i fremtiden, udtaler distriktschef Peter Brandt-Nielsen fra N.C. Nielsen. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com