Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Logistikejendomme hitter i Skåne

Søgeord:

26. november 2020  |  

Af Lars Myrup Lassen

Læst i alt:

174 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Hedt marked for logistik- og industriejendomme i Skåne og Halland.

 

Ejendomsudvikleren Croisette har kortlagt udviklingen inden for industri- og logistikejendomme i udvalgte områder i Sverige. I en delrapport for Skåne og Halland, fremgår det, at markedet – især i Skåne – er præget usædvanligt korte ”liggetider, stigende huslejer og faldende udbyttekrav.

 

Croisette forventer, at markedet bliver endnu mere hot i takt med at en del af kapaciteten – især i bynære områder – vil overgå til anden anvendelse.

Det vil koncentrere efterspørgslen på den blivende bestand af lager- og industrikvadratmeter.

 

En anden faktor, der vil øge efterspørgslen fremover, er stigende befolkningstal, der vil gøre bynære logistifaciliteter endnu mere attraktive. Dertil kommer fortsat voksende e-handel og eksport.

 

Der er altså tale om to modsatrettede tendenser, der vil sætte markedet for logistikejendomme under pres.

Det vil ifølge Croisette resultere i, at der vil opstå en koncentration af logistik- og industriejendomme i umiddelbar tilknytning til vej og baneinfrastrukturen tæt på byerne.

Der er en generel tendens til at ældre bynære industri- og logistikejendomme må vige pladsen til fordel for boliger. Et eksempel er Trelleborg Hamn, hvor logistik- og industriejendomme går drastisk tilbage. Her er næsten 21.000 kvadratmeter på vej til at blive omdannet til boliger.

 

Omvendt ses en tydelig koncentration i tilvæksten af nye logistik- og industriejendomme tæt på de større byer – især Malmø og Helsingborg.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com