Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Logistikkoncern rykker til Jylland

Søgeord:

25. marts 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

1168 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Første opkøb på det jyske logistikmarked.

 

Logistikejendomsinvestor og -udvikler Verdion rykker nu ind på det jyske logistikmarked. Det sker med virksomhedens første opkøb vest for Storebælt som et led i en stigende efterspørgsel på logistikejendomme til den voksende e-handel.

 

Baggrunden for, at Verdion nu vælger at gå ind på det jyske logistikmarked, er blandt andet den stigende e-handel, men også at Aarhus-området derigennem bliver mere og mere attraktivt at sætte sig på, lyder der fra investeringschef Nordics hos Verdion, Peter Michael Tetzlaff:

 

- Det aarhusianske logistikmarked bliver stadig mere attraktivt i takt med, at stigningen i e-handel fortsætter, og udbuddet af logistikejendomme i Danmark i det hele taget snævres ind. Der er et stort potentiale i ejendommen, da den har en strategisk god placering tæt på motorvej E45, en beliggenhed tæt på Aarhus og dermed også gode trafikale forbindelser til Aarhus Havn, siger han.

Verdions jyske opkøb består af en ejendom på lidt over 16.000 kvadratmeter beliggende i Skanderborg. Ejendommen omfatter et cross-dock lager og kontorer på 10.000 kvadratmeter, der er lejet til DHL, BFT Logistik & Ejendomme og SD Filtration samt et nyt over 6.000 kvadratmeter stort lager udlejet til Dan-Form A/S.

 

- Vi er glade for nu at være til stede i Jylland, og det er i øvrigt vores plan at fokusere yderligere på jyske muligheder i den kommende tid, siger Peter Michael Tetzlaff.

 

Det er en off-market handel, der ligger bag Verdions opkøb, og ejendommen er handlet til 96 mio. kr.

 

Ved siden af de tre ejendomme, Verdion nu har i sin portefølje, har Verdion to store udviklingsprojekter. Det ene er E20 Park Copenhagen, der ligger langs E20 motorvejen ved Solrød, hvor Verdion sammen med Aviva Investors opfører op mod 150.000 kvadratmeter logistiklager, distributionscenter og kontorer, mens det andet er Verdion iPark Copenhagen ved Allerød, hvor der bygges 26.000 kvadratmeter lager med tilhørende kontorer.

/anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk