Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Mærsk køber amerikanske Performance Team

Søgeord:

26. februar 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

391 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Vil tilbyde Ocean-kunderne mere omfattende end-to-end løsninger.

 

A. P. Møller - Mærsk køber det amerikanske logistikselskab Performance Team.

 

Dermed styrker Mærsk selskabets tilstedeværelse i de globale fulfillment- og e-handelsbrancher samt kompetencerne som containerlogistikselskab.

 

Performance Team råder over 24 pakhus-lokaliteter på 800.000 kvadratmeter. Sidste år havde selskabet indtægter for 525 mio. dollars.

 

- Med dette køb investerer vi i førsteklasses operationelle kapaciteter for at øge vores eksisterende Warehousing & Distribution tjenester. Det vil styrke vores evne til at levere produkter og løsninger, der imødekommer vores kunders behov for end-to-end forsyningskæder. Med sin stærke platform er Performance Team et godt match for A. P. Møller – Mærsk, da selskabet supplerer vores nuværende Warehousing & Distribution-services til kunder i Nordamerika og vil muliggøre fremtidig vækst, siger Vincent Clerc, administrerende direktør i Ocean & Logistics i A. P. Møller – Mærsk A/S.

Mærsk går aktivt efter opkøb inden for lager- og distributionsbrancherne for at kunne tilbyde en mere omfattende logistikløsning til selskabets Ocean-kunder.

 

- Vi går hele vejen for vores kunder ved at tilbyde nye måder at optimere deres forsyningskæder, udvide deres e-handelsforretning og finde pakhuse og distributionsmuligheder. Performance Teams ekspertise, rygte i markedet og skalerbarhed vil skabe markante præstationsgevinster for vores kunder, der vækster og komplementerer vores eksisterende Maersk Warehousing & Distribution produkt i Nordamerika, siger Narin Phol, regional managing director for Mærsk i Nordamerika.

 

Performance Team er en familiedrevet virksomhed, der startede operationer op i 1987 i Californien.

 

- At slutte sig til en global leder inden for containerlogistik som A. P. Møller – Mærsk er ideelt for Performance Teams fremtidige vækst, kunder og tilknyttede virksomheder. Mærsk har en betydelig tilstedeværelse her i USA. De tænker konstant i forbedring ligesom os, og sammen kan vi tilbyde attraktive logistikløsninger, der gør vores kunder mere konkurrencedygtige. Vores fokus er fortsat kunderettet, og vi glæder os til at levere resultater i mange år endnu, siger Craig Kaplan, administrerende direktør i Performance Team, som beholder sin rolle som CEO efter opkøbet.

Værdien af transaktionen udgør 545 mio. dollars (selskabsværdi). /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com