Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Mærsk opjusterer for Q2 og hele 2022

Søgeord:

2. august 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

181 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Koncernen forventer gradvis normalisering i Ocean i 4. kvartal.

 

A.P. Møller - Mærsk A/S opjusterer forventningerne til 2. kvartal 2022 og venter nu en omsætning på 21,7 mia. dollars, en underliggende EBITDA på 10,3 mia. dollars og en underliggende EBIT på 8,9 mia. dollars. Det forbedrede resultat skyldes den fortsatte ekstraordinære markedssituation i Ocean.

 

For Mærsk har udfordringerne i de globale forsyningskæder og deraf følgende højere fragtrater varet længere end tidligere antaget. Som konsekvens heraf er koncernens forventning til resultatet for hele 2022 nu opjusteret til en underliggende EBITDA på omkring 37 mia. dollars (tidligere omkring 30 mia. dollars) og en underliggende EBIT på omkring 31 mia. dollars (tidligere omkring 24 mia. dollars).

 

Frit cash flow (FCF) for hele 2022 forventes nu at være over 24 mia. dollars (tidligere over 19 mia. dollars), mens forventningerne til den kumulative CAPEX for 2022-2023 er uændret på 9,0-10,0 mia. dollars.

Opjusteringen for 2022 er baseret på en forventning om gradvis normalisering af Ocean i 4. kvartal 2022.

 

Mærsk offentliggør resultatet for 2. kvartal i morgen 3. august 2022.

 

/anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk