Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Nethandlen møder modvind

Søgeord:

17. august 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

261 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Genåbning lægger en dæmper på fremgangen på nethandlen efter rekordvækst.

 

Siden coronapandemiens begyndelse har handel på nettet buldret derudad ufortrødent. Nu viser nye tal, at genåbningen af detailhandlen herhjemme har bremset den voldsomme fremgang i onlinesalget i andet kvartal ovenpå mere end et år med rekordhøje digitale vækstrater.

 

Det fremgår af tal fra Salesforce.

 

Efter en historisk svær periode er der endelig lidt lys for enden af tunnelen for den fysiske detailhandel herhjemme. En ny opgørelse over e-handlen i andet kvartal viser, at den eksplosive vækst i onlinesalget i både Norden og resten af verden er aftagende ovenpå et år præget af restriktioner og lukkede butikker.

 

Ifølge Shopping Index for andet kvartal, som den amerikanske softwaregigant Salesforce står bag, steg onlineomsætningen i Norden ’kun’ med otte procent fra april-juni i år sammenlignet med samme periode sidste år. Det står i stærk kontrast til udviklingen i de foregående fire kvartaler, hvor nedlukninger og ændret købsadfærd blandt forbrugerne førte til vækstrater i nethandlen på minimum 40 procent, hvilket kulminerede i en stigning på hele 89 procent i årets første tre måneder.

Stagnation vendt

Stagneringen i netsalget i det seneste kvartal i år kunne også aflæses i salget i den fysiske detailhandel, der havde en rekordstor fremgang i samme periode. Her oplevede butikkerne ifølge Danmarks Statistik en stigning i omsætningen på 6,2 procent sammenlignet med første kvartal 2021, hvor den anden smittebølge var på sit højeste i Danmark og de andre nordiske lande.

 

- Den relativt beskedne vækst i onlinesalget i andet kvartal, viser de første tegn på, at e-handelsboomet er begyndt at stabilisere sig, og at kunderne er vendt tilbage til butikkerne. Men samtidig bekræfter stigningen også, at de ændrede forbrugervaner, der blev dannet under pandemien, er kommet for at blive på et nyt og højere niveau. Dette understreger det fortsatte behov for, at alle i detailhandlen bør fokusere på at skabe gode og personlige shoppingoplevelser i et samspil mellem det fysiske og digitale, siger Jacques Soelberg, landechef for Salesforce i Danmark.   /Smir

OM SALESFORCE SHOPPING INDEX

Salesforce har udgivet Shopping-indekset siden 2013. Indekset måler de vigtigste digitale tendenser inden for e-handel på tværs af brancher og produkttyper verden over, herunder Norden. Indsigten fra andet kvartal 2021 er baseret på data indsamlet i perioden april, maj og juni i år fra over en milliard forbrugere, der har besøgt 2.200 netbutikker - fordelt på 54 forskellige lande, herunder Danmark

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com