Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Nye lønkrav træder snart i kraft

Søgeord:

4. juni 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

283 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Snart gælder nye løn- og arbejdsvilkår for alle danske vognmænd.

 

Den 1. januar 2021 kom der nye regler for løn- og arbejdsvilkår på gods- og buskørselsområdet. Med de nye regler forpligtes vognmænd, som udfører cabotagekørsel og kombinerede transporter i Danmark, til at give de i Danmark udstationerede chauffører en løn, der svarer til niveauet i de overenskomster, som er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedets parter på henholdsvis godskørsels- og busområdet i Danmark. Omkostningsniveauet skal således iagttages af både danske og udenlandske vognmænd.

 

Fra den 1. januar 2021 kan vognmænd kun få udstedt bus- eller godskørselstilladelser, hvis de lever op til kravet om at aflønne deres chauffører, så lønnen ikke afviger væsentligt fra lønnen i de retningsgivende overenskomster.

 

For de danske vognmænd, som har fået en bus- eller godskørselstilladelse inden den 1. januar 2021, er der en omstillingsperiode frem til 1. juli 2021. Omstillingsperioden giver vognmændene mulighed for at leve op til kravene for et omkostningsniveau ved aflønning af deres chauffører.

Det er Færdselsstyrelsens opgave at føre tilsyn med kravene for aflønning af chaufførerne. Måden Færdselsstyrelsen fører tilsyn med dette krav, sker i forlængelse af de almindelige tilsyn, styrelsen allerede i dag fører med bus- og godskørselstilladelser.

 

Tilladelsesindehavere bliver i dag udtaget til tilsyn enten periodevist eller i forbindelse med en risikobaseret udtagning.

 

I modsætning til de tilsyn, der føres med udenlandske virksomheder og vognmænd, vil danske vognmænd ikke blive standset ved vejsiden af hverken politiet eller vejsidesynsinspektører fra Færdselsstyrelsen for at dokumentere aflønningskravene, lyder det fra Færdselsstyrelsen. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com