Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Opstart i Kina i corona-epidemiens skygge

Søgeord:

18. november 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

213 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Alpi China er på vej til plus på bundlinjen i første – vanskelige – regnskabsår.

 

Tilbage i marts 2020, 5 dage efter at Danmark var blevet lukket ned, startede speditionsfirmaet Alpi et datterselskab i Kina op, hvilket måske ikke var det optimale tidspunkt, da også Kina på det tidspunkt var ramt af Covid-19 og lockdown.

 

- Man siger, at timing is everything, og den var både med og imod os i forbindelse med opstarten af Alpi China, fortæller Morten Høgsberg Nielsen, adm. direktør i ALPI Air & Sea.

 

- Et erfarent kinesisk team rakte ud efter os, og vi slog til - på trods af tidspunktet. Sådan handler vi ofte hos Alpi. Muligheder opstår, og vi griber dem. Heldigvis gik det godt denne gang, fortsætter Morten Høgsberg Nielsen.

 

- Alpi China har nu 12 medarbejdere, og formår at komme fra start med et pænt overskud i 2020. Det er vi meget tilfredse med, siger Morten Høgsberg Nielsen.

Kina lige nu

For de fleste har 2020 været et år med betydelig turbulens. Verdenshandlen og de globale samarbejder har været udfordret i en grad, som mange næppe havde forestillet sig muligt.

 

- Udfordringerne er desværre ikke overstået, beretter Morten Høgsberg Nielsen.

 

- Vi ser ind i en ret ekstraordinær situation. Der er igen, kommet gang i efterspørgslen på kinesiske varer worldwide. Faktisk så meget, at fragtraterne på søen ikke har været højere siden 2009. Ligeså har kapaciteten på luftfragt siden februar 2020 været begrænset – og raterne rekordhøje. Så der er rigtig god brug for erfarne og fleksible medarbejdere i Kina, som kender markedet, og alle har et godt netværk. Det betyder, at vi på trods af betingelserne, lykkes med at finde løsninger og muligheder til vores eksisterende kunder samt de mange nye kunder, som er kommet til.

Eksport til Kina boomer

Dansk vareeksport til Kina er, ifølge Danmarks Statistik, steget i første halvår 2020 med mere end 20 procent sammenlignet med samme periode i 2019. Totalt set er Danmarks eksport til Kina næsten tredoblet siden 2005, og verdens mest folkerige land er således på en sjetteplads på listen over lande, som danske virksomheder eksporterer mest til.

 

På trods af Coronakrisen vokser Kinas økonomi i 2020, og betydningen for dansk og global økonomi stiger fortsat. Shanghai havn, som er den største i verden, satte ny containerrekord i oktober 2020 - en stigning på 15 pct i forhold til samme måned sidste år. En lignende udvikling har man set i andre kinesiske havne.

I en global verden med stigende krav til transport- og logistikbranchen glæder vi os over, at vi har meget dygtige teams både i Kina og her på Alpi-kontorerne i Skandinavien. Det er afgørende, slutter Morten Høgsberg Nielsen.   /Smir

 

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com