Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

På banen for bedre sammenhæng i transporterne

Søgeord:

25. august 2021  |  

Af Anders Per Gajhede

Læst i alt:

481 gange

Læses i øjeblikket af:

1

I Aalborg Havn tilbyder man det nordjyske erhvervsliv logistikløsninger, man ikke finder lignende andre steder.

 

På havnen i Aalborg har man haft fysiske rammer og efterspørgsel i markedet til at etablere ny jernbaneterminal. Som landets største indlandshavn har Port of Aalborg haft mulighed for at tilbyde havnens kunder og det nordjyske erhvervsliv samlede logistikløsninger, man ikke finder lignende andre steder i Danmark.

 

I løbet af 2019 havde tyske DB Cargo Scandinavia drevet banegodstransport fra Aalborg havn i et par år. Snart stod det dog klart, at en stigende efterspørgsel ikke stod mål med kapaciteten.

 

Derfor besluttede man hos Port of Aalborg, at det var på tide med en opgradering af de eksisterende skinner samt en etablering af en splinterny godsterminal, hvis man fortsat ville tilbyde nordjyske transportkøbere mulighed for en større pallette af transportløsninger.

På havneområdet havde man et 192 meter langt spor ved den gamle ammoniakterminal, som ikke var i brug. Det forlængede man til 430 meter og byggede ved siden af knap 9.500 kvadratmeter indhegnet terminal og håndteringsområde samt 21.000 kvadratmeter for virksomheder at etablere sig.

 

Fra idé til færdigetablering gik knap halvandet år, og mellem jul og nytår 2020 blev det samlede projekt afleveret til tiden.

 

DB Cargo servicerer som operatør havnen fem dage om ugen. Port of Aalborg er i den henseende udelukkende infrastrukturforvalter og har intet eget materiel i forhold til banegodsforretningen, og jævnfør havneloven kan havnen ikke påtage sig transportansvar.

 

Transport Tidende har mødt Rasmus Munk Kolind - der er Commercial Manager hos Port of Aalborg med salgs- og udviklingsansvar for havnens Container & Rail aktiviteter samt engageret hos interesseorganisationen Dansk Banegods - til en snak om Port of Aalborg som logistikhub, banegodstransportens fremtid og hvilke muligheder transportformen giver danske virksomheder og speditører.

Stigende efterspørgsel

Jeres nye jernbaneterminal lyder som en større investering?

 

- Det havde været dyrere ikke at gøre det. Det var en investering, vi ikke havde råd til ikke at lave, for uden en ny terminal havde vi ikke haft mulighed for at følge med godset. Vi har ansvar for 15 kilometer jernbaneinfrastruktur, og jo mere gods, vi kan få igennem de skinner og terminalområder, jo sjovere bliver det at have sin egen jernbaneinfrastruktur.

 

- En af vores fornemste opgaver er at skabe opgaver og arbejdspladser til vores kunder, og en travl jernbaneterminal skaber jo en masse aktivitet i baglandet. Branchen skal have hjælp i forhold til eksempelvis håndtering. Det er ikke nok bare at trække godset hen til en terminal, det skal også lastes og losses fra vognene og videre i logistikkæden. Altså opgaver til forskellige virksomheder på og omkring havnen.

I etablerede terminalen som en konsekvens af stigende efterspørgsel for løsningen hos jeres kunde DB Cargo Scandinavia. Kan du fortælle, hvad den stigende efterspørgsel bestod af?

 

- DB Cargo ser Aalborg som et hub for Nordjylland i forhold til deres enkeltvognsprodukt. I starten var det bestemte godstyper - det traditionelle jernbanegods som eksempelvis tunge enheder som stål. Men det voksede, og efterhånden som DB Cargo fik flere frekvenser og anløb, så vi flere forskellige godstyper. Vi har set et større spænd af nye produkter, der er begyndt at gå med banen - eksempelvis pizzabakker, pap, SRF, spunsvægge, containere og andet.

 

- Der var konkrete forespørgsler, og vi havde nogle forskellige produkter internt på havnen, som ikke blev håndteret de mest hensigtsmæssige steder. I kraft af terminalen har vi derfor kunnet rokere lidt rundt på noget af godset, så det bliver håndteret mere hensigtsmæssige steder. Det er flere af virksomhederne på havnen også rigtig glade for.

I har bygget et område ved siden af terminalen på over 21.000 kvadratmeter, hvor virksomheder kan etablere sig. Hvordan går det med at få lejet de arealer ud?

 

- Det går rigtig godt. Vi har lejet det første område ud til Geminor, der har etableret sig med blandt andet en stor telthal. I øjeblikket arbejder vi med forskellige kunder, og min forventning er, at vi forhåbentlig inden året er omme er fuldt udlejet på resten af arealet.

Én samlet logistikløsning

Hvordan er produktet blevet modtaget blandt kunderne?

 

- Jeg synes, det er blevet godt modtaget, og det vidner væksten også om. I første halvår i år har der været en stigning på antallet af anløb på over 60 procent mod samme periode sidste år, og vi har også set en stigning i antallet af vogne på over 60 procent. Derudover en vægtstigning på 90 procent i antallet af ton. Det er rigtig rart, og det vidner om, at kunderne har taget produktet til sig.

 

- For os er det interessante, at man benytter sig af de logistikmuligheder, der er i området omkring Port of Aalborg. Vi har ingen præferencer om, at man helst skal benytte sig af den ene transportform frem for den anden. Det interessante for os er, at man bruger infrastrukturen. I de senere år har vi arbejdet meget på indlandshavns-konceptet. I modsætning til traditionelle havne har vi jo meget bagland. Vi har derfor haft meget fokus på bagland og forbindelser for at se tingene mere som en helhed. Ikke kun i forhold til at komme til og fra vores områder, men også de ting, der knytter sig videre i forhold til optimal infrastruktur.

Fordele ved jernbaneproduktet

Hvad er fordelene ved at benytte sig af banegodstransport?

 

- Jeg vil især fokusere på tre aspekter. Det første og vigtigste er, at jernbanen er en interessant økonomisk case. Transportformen er meget konkurrencedygtig. For nogen kræver det måske, at man skal omlægge nogle af sine procedurer. Men det er et spørgsmål om, hvordan det indgår i den samlede beregning, så prisen er en væsentlig parameter.

 

- Derudover er der den grønne agenda, hvor det er bevist, at jernbanen har et helt andet klimaaftryk i forhold til landevejstransporten. Nogle påstår, det er et helt op til mellem 60 og 80 procent grønnere, men det kan være svært ved at sige, for det afhænger meget af eksempelvis afstand på transporten og andre sammenligningsparametre. Men vi og DB Cargo tilbyder at hjælpe med at beregne, hvad en omlægning vil betyde for virksomhedens klimaaftryk. Mange skal jo have det dokumenteret, og det kan vi hjælpe med. Og der kommer kun mere fokus på det grønne aspekt fremover.

- Og så er der noget, man ikke taler så meget om. For der er nogle produkter, som måske egner sig bedre til jernbanetransport frem for landevejstransport; nemlig farligt gods. Her vælger man i mange tilfælde fortsat at benytte sig af landevejen. Vi ser ikke så meget af den type gods på jernbanen, som man måske kunne forvente, og det er lidt synd. Jeg vil påstå, at jernbanen er en mere sikker transportform, da der ikke på samme måde som landevejstransport er mange mennesker og trafikanter i fysisk nærhed til godset.

Det handler om flow

Hvilke typer gods kan med fordel se mere i retning af skinner frem for vej?

 

- For virksomheder med transportbehov handler det meget om deres flow, hvorfra de sourcer og om det er tæt på en terminal et sted i Europa. Er det tæt på en terminal, er der typisk rigtig gode muligheder for at lægge om. Jernbanen har stadig nogle udfordringer i forhold til før- og eftertransporter og omladningerne. Traditionelt set siger man, at man helst skal over 350 kilometer, før det begynder at give mening. Håndtering af godset koster, og der har landevejstransport en helt anden fordel, for den omkostning kan man køre mange kilometer for på landevejen.

 

Så det handler i virkeligheden ikke så meget om vægt eller godstype, men mere om afstand og flow?

- Afstand, et fast flow der passer til ens produktion, nærhed til jernbaneterminal. Og så synes jeg måske nogle gange, der er lidt for meget fokus på transittid frem for just in time. Der er faktisk mange virksomheder, der godt kan tåle, at deres varer er længere tid undervejs, hvis bare man får det til tiden. Og så er det måske endda billigere, i stedet for at man får det hjem og skal have det lagerført, for det er der jo også en omkostning forbundet med. Det er også den slags ting, vi prøver at kigge på, når vi går det igennem.

 

- Vi har haft cases, hvor vi har set på, hvad det genererer af omkostninger for en virksomhed, hvis ting leveres på tidspunkter, hvor man ikke har tid til at modtage det i produktionen i forhold til øvrige flaskehalse i virksomheden. Det er interessant at se på, for der er en stor intern omkostning forbundet med det. Det er et aspekt, som jeg synes, man kan mangle lidt, når man taler logistik: logistikken i det store billede og ikke kun isoleret set på transporten. Der synes jeg, vi har haft held med at bidrage i forhold til nogle af de virksomheder, der benytter sig af jernbanen hos os.

En anonym transportform

Nu er det ikke så mange havne i Danmark, der har mulighed for at tilbyde jernbanetransport til kunderne. Er det lykkedes jer at komme ud med budskabet?

 

- Nogle virksomheder har fået øjnene op for jernbanetransport som en konkurrencedygtig transportform på lige fod med andre transportformer. Dette er selvfølgelig den udvikling, vi har ønsket os. Vi er glade for, at de har opdaget, at der ligger nogle muligheder rent logistisk ved jernbanen. Jernbanen giver nogle fordele, og der er måske også nogle fordele for nogle produkter, som bedre egner sig til jernbanen end landevejen. Men der er fortsat langt endnu.

 

- Vi kunne godt tænke os mere bevågenhed omkring produktet og få fortalt, hvilke muligheder der er. Netop fordi banetransport giver mening. Vi kunne også tænke os, at flere satte sig mere ind i det og prøvede det af, og her tænker jeg til dels på speditørerne, men egentlig også importørerne og eksportørerne. Meget store mængder gods ligger hos speditørerne, og det er dem, der er med til at præge im- og eksportørerne og sætte dagsordenen på transportscenen.

Fylder banegods som transportform nok på speditøruddannelserne?

 

- Jeg er selv uddannet speditør, og jeg erindrer ikke, at vi havde en hel masse om jernbanen. Der er heller ikke mange speditionsvirksomheder, der har en jernbaneafdeling. Så vi kunne godt tænke os, at det var noget, der kom mere på agendaen, og at det kommer til at fylde mere i lærebøgerne. Vi er sikre på, at det vil gavne branchen som helhed, men det ville også give nogle flere produkter at vælge mellem logistisk.

Nye tiltag på jernbaneområdet

Hvordan ser du, jernbaneproduktet udvikler sig de kommende år hos Port of Aalborg?

 

- Udviklingsmæssigt er vi nu der, hvor vi allerede i et stykke tid har kigget ind i, hvad der bliver det næste. Det kommer der mere om sidst i august, som jeg ikke kan løfte sløret for nu, men der er jernbaneforretningens udvikling hos Port of Aalborg også tænkt ind. Og det er fordi, vi kan se, det fortsat vækster, og derfor skal vi være klar til at kunne trykke på knappen, hvis der bliver behov for mere kapacitet. Det tager vi nu hensyn til fremadrettet.

 

- I et større perspektiv har vi en masse spændende planer for jernbanen i Nordjylland, for jeg synes, det er vigtigt, at man tager hele Nordjylland med; Hirtshals, Frederikshavn, måske også Skagen. Jo mere der kommer i gang, jo bedre bliver det for branchen generelt og for det samlede jernbaneprodukt. Det vil smitte af på os alle. På den korte bane vil vi selvfølgelig gerne, at flere tager produktet til sig. Både på grund af konkurrencedygtighed og bæredygtighed. Men når vi kigger ind i fremtiden og vores udvikling, kigger vi jo også på samspillet mellem transportformerne.

Behov for mere fokus

Er der nok politisk fokus på banegods?

 

- Danmark er ikke et af de lande i Europa, der er længst fremme på jernbaneområdet. Der er plads til forbedring i forhold til både infrastruktur, men også hvordan vi kommer videre i brugen af det. Vi er et uland med stort potentiale.

 

Oplever I tilstrækkelig politisk vilje til at flytte gods fra vej til bane?

 

- Jeg ved ikke, om det skal være politisk vilje, der skal flytte gods fra vej til bane. Men EU’s hvidbog for transport siger, at 30 procent af vejgodstransporten på strækninger over 300 km bør overgå til jernbane- eller vandbåren transport inden 2030, og mere end 50 procent inden 2050, og så har vi mildest talt lidt travlt i Danmark. Om det er det private, der skal løfte den opgave, er op til diskussion. Men der er da ting, der kan skubbe på den udvikling, og hvis man skal efterleve nogle af de danske klimamålsætninger på transportområdet, er banen en oplagt mulighed til at komme den rigtige retning relativt hurtigt.

(Denne artikel er også bragt i Transport Tidende nummer 16/2021 under temaet om banegods.)

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com