Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Panalpina nåede nye højder

Søgeord:

7. marts 2019  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

411 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Efter succesfuldt 2018 ser selskabet frem mod yderligere vækst i år.

 

Efter et 2018 hvor danske DSV har bejlet kraftigt til Panalpina, præsenterede den schweiziske logistikkoncern for nylig årsrapport for året, der især bød på fremgang i luftfragten.

 

Panalpina øgede sidste år resultatet af den primære drift (EBIT) med 15 procent til 118,4 mio. schweizerfranc (CHF), cirka 778 mio. kr.

 

Nettoomsætningen nåede op på 6,035 mia. CHF mod 5,532 mia. CHF i 2017, mens bruttoresultatet steg 7 procent til 1,499 mia. CHF fra 1,397 mia. CHF året forinden.

 

Stefan Karlen, administrerende direktør i Panalpina:

 

- Panalpina præsterede overordnet stærkt i 2018, som var endnu et år med et meget dynamisk markedsmiljø. Inden for søfragt forbedrede vi EBIT for hvert kvartal, og selv om vi tabte en smule i resultatet for hele året, præsterede vi omsætningen. Logistik-afdelingen fik et fortrinligt EBIT-resultat. Overordnet var kvaliteten af vores services meget vel modtaget af kunderne og vi eksekverede succesfuldt i overensstemmelse med vores strategi, siger han.

Volumen i søfragt faldt 2 procent til 1.484.114 TEU.

 

Bruttoresultatet i selskabets Logistik-afdeling steg 3 procent til 341,9 mio. CHF og præsterede desuden den højeste EBIT nogensinde på 11,9 mio. CHF.

 

- Vi har etableret en skalerbar operationel platform og organisation, og vi er nu ivrige efter at arbejde hen imod accelereret, betragtelig organisk og ekstern vækst. I 2019 vil vi yderligere øge vores kundefokus. Højdepunktet bliver lanceringen af den nye portal, der til fulde digitaliserer kundetilbuddene på en moderne, engagerende facon. I det lange løb vil portalen gøre vores kunder i stand til at kontrollere deres egne forsyningskædebehov proaktivt i en selvbetjeningsmodus og facilitere en automatisk og fuldt integreret kunderejse med personlige forsyningskædeværktøjer, lyder det fra Stefan Karlen. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com