Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Problemer med sikkerheden hos varebilstransportører

Søgeord:

27. maj 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

192 gange

Læses i øjeblikket af:

1

DTL deler bekymringen fra havarikommission.

 

En ny rapport fra Havarikommissionen for vejtrafikulykker (HVU) om trafiksikkerheden blandt varebilstransportører byder ikke på de store overraskelser, men tegner et billede af et betydeligt forbedringspotentiale i branchen. DTL - Danske Vognmænd deler bekymringen.

 

- Det er vigtigt, at vi får bragt ulykkestallene ned, og vi kan se, at varebilerne er overrepræsenteret i ulykkesstatistikken. Det er derfor vores klare anbefaling, at alle virksomheder får udarbejdet en trafiksikkerhedspolitik. Den skal være en virksom og integreret del af chaufførernes og virksomhedernes dagligdag. Og så skal mobiltelefonen ud af hånden, når man kører, siger Erik Østergaard, administrerende direktør i DTL – Danske Vognmænd.

 

Uopmærksomhed, distraktion, træthed og forudsigelige trafiksituationer udgør årsagerne til mere end halvdelen af ulykker, der involverer varebiler. Det viser den nye rapport fra Havarikommissionen for vejtrafikulykker (HVU). Derudover spiller træthed, lange arbejdsdage og hastighed ind.

- Trafiksikkerhed vedrører os alle. Derfor ser jeg det som oplagt, at transportkunderne også efterspørger en trafiksikkerhedspolitik, når de bestiller varer. På den måde kan transportkøber og transportør sammen sikre en bedre adfærd, mere opmærksomhed osv. HVU tilbyder rådgivning til transportkøberne om, hvilke krav de bør stille – og det forslag kan vi kun bakke op om, siger DTL-direktøren.

 

Brug sikkerhedsudstyr

- Og så er det vores klare anbefaling, at der ved indkøb af varebilerne tilkøbes noget af det sikkerhedsudstyr, der i dag findes på markedet. Det kan være fartpilot, kameraer osv. Alt sammen noget, der reducerer ulykkerne og højner sikkerheden, siger Erik Østergaard og fortsætter:

 

- Vi ved, at det er en del af transportbranchen, der slås med mange udfordringer, og derfor har DTL i årevis arbejdet for tilladelseskrav og ordnede forhold. HVU-rapporten fokuserer på trafiksikkerheden, men jeg er slet ikke i tvivl om, at dårlige arbejdsforhold, manglende uddannelse og så videre udgør en del af fødekæden til ringere sikkerhed. Derfor arbejder vi fra DTL's side fortsat på en bedre regulering af varebilsområdet, sammen med vores specialforening SKV. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com