Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

- Regeringen skal gribe ind nu

Søgeord:

29. september 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

220 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Der er brug for handling i akut særtransport-situation, lyder det fra ATL.

 

Kommentar af Lars William Wesch, direktør i ATL.

 

”Politiets nye procedure for godkendelse af særtransporter har skabt en helt uholdbar situation. Det tager nu et par uger at få tilladelse til at flytte store maskiner og bygningsdele. Det fører til store tab hos de virksomheder, der ejer maskinerne, transportvirksomhederne, der kører særtransporterne, og totalentreprenørerne på byggepladserne. Regeringen bliver nødt til at gribe ind.

 

Det er nemt at skyde skylden på politiet for den kaotiske situation, der er opstået omkring tilladelsen til at køre særtransport øst for Lillebælt. Men i virkeligheden holder politiet sig bare til bekendtgørelsen.

 

Jeg vil dog bebrejde politiet, at de ændrede procedure fra den ene dag til den anden. Nu skal kommunerne, som særtransporten kører igennem, give tilladelse i hvert enkelt tilfælde. Det var kommunerne slet ikke forberedt på.

Politiet var heller ikke selv forberedt på, at det nu tager meget længere tid at behandle ansøgningerne. Derfor vokser bunken af ansøgninger, og ventetiden på at få tilladelse bliver længere og længere.

 

Der er brug for øjeblikkelig handling for at få løst den akutte situation. Det kan for eksempel ske ved, at transportministeren og justitsministeren udsender en midlertidig bekendtgørelse, som giver politiet lov til at udstede tilladelser uden om kommunerne.

 

På længere sigt skal det blive meget lettere at få tilladelse til at køre særtransport. Man kan for eksempel indføre en anmeldeordning, så virksomheder, der i forvejen er godkendt til at køre særtransport, kan gøre det uden særlig tilladelse, når det gælder de mest almindelige særtransporter. Så skal der kun søges tilladelse til de helt store særtransporter – for eksempel transport af vindmøllevinger”.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com