Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Reitan indgår brandvarmt partnerskab

Søgeord:

21. maj 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

307 gange

Læses i øjeblikket af:

2

Skal fremover levere alle råvarer til Restaurant Flammen.

 

Til efteråret starter restaurantkæden Flammen et partnerskab med Reitan Distribution, som fremover skal levere alle råvarer til restauranterne.

 

I valget af ny leverandør har Flammen kigget bredere end normalt, og det har altså betydet, at Reitan Distribution bliver ny samarbejdspartner fra efteråret, fortæller Flammens administrerende direktør, Piet Klein:

 

- Vores koncept står stærkt, men har alligevel altid brug for at blive udviklet og udfordret, og der kan vi se, at Reitan Distribution griber tingene anderledes an, end vi har været vant til – blandt andet i forhold til optimering af sortiment, logistik og arbejdet med de forskellige kategorier, siger han.

 

REMA 1000 Danmark ejer Reitan Distribution, som også leverer til alle REMA 1000’s butikker landet over.

Reitan Distribution leverer til en række partnere i convenience-sektoren og er vant til at arbejde i dybden med hver enkelt partner. Derfor bliver sortimentet også udviklet specifikt til Flammen i samarbejde med kæden selv, fortæller indkøbs- og salgsdirektør Merete Kjærgaard fra Reitan Distribution:

 

- Vores samlede store indkøbsvolumen afspejles i de priser, vi kan tilbyde Flammen, men deres sortiment bliver helt unikt. Vi har erfaring med at arbejde meget tæt med vores partnere, blandt andet i forhold til sortiment, datahåndtering, kvalitetskontrol og supportfunktioner, så vi glæder os til, at Flammen – som er vores første partner inden for restaurationsbranchen – oplever vores tilgang til et partnerskab, siger salgsdirektør Merete Kjærgaard fra Reitan Distribution.

Restaurant Flammen har i dag 15 restauranter i Danmark og en i Tyskland. Inden for en kort årrække er planen at åbne yderligere 12 restauranter i Danmark. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com