Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Skive Køletransport investerer i grøn omstilling

Søgeord:

17. september 2019  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

568 gange

Læses i øjeblikket af:

1

112 nye lastvogne og køle/frys-trailere.

 

Skive Køletransport investerer nu i anskaffelsen af 46 nye miljøvenlige Volvo og Mercedes lastbiler og langtidslejer 66 topmoderne køle- og frysetrailere fra Krone Fleet Danmark.

 

- Vi har en klar strategi om at være vores kunders bedste samarbejdspartnere. Det kræver, at vi råder over den nyeste teknologi og dermed kan tilbyde vores kunder i detailhandelen og fødevaresektoren de mest effektive transportløsninger. Det betyder, at vi eksempelvis på trailersiden har en leverandør, der er klar til at skræddersy det materiel, vi har behov for. Vores tilgang til markedet er, at der altid findes en løsning, og vi deltager derfor gerne i de udviklingsprojekter, som vores leverandører har gang i, når det blandt andet drejer sig om energirigtige grønne løsninger. Vores kunder fortjener den mest optimale transportløsning med mest mulig fokus på miljøet, siger administrerende direktør i Skive Køletransport, Anders Mikael Christensen og fortsætter:

- Vi ønsker stolte og professionelle medarbejdere, fordi de udfører det bedste arbejde. Det har en naturlig afsmitning på vores forhold til kunderne. Man skal kunne regne med os. Vi har eksempelvis ansat en person, der udelukkende har til opgave at udvikle vores chauffører og lære dem nye rutiner, når det er påkrævet. Står en chauffør med et problem, kan han altid hente hjælp. Det sikrer, at kunderne kan være sikre på en optimal transport, hvad enten det handler om distribution eller transport fra fabrik til lager, siger han.

 

Når de nye køle-frysetrailere og lastvogne er leveret, råder Skive Køletransport over 330 køle-og frysetrailere og 120 lastvogne. Dertil kommer de 100 lastvogne, som faste underleverandører anvender. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com