Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Ny direktør overtager rat og pedaler i Frode Laursen

Søgeord:

22. marts 2021  |  

Af Anders Per Gajhede

Læst i alt:

3101 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Transport-koryfæ giver stafetten videre.

 

Thorkil Andersen træder tilbage som administrerende direktør i transport- og logistikkoncernen Frode Laursen og overlader i stedet styringen til Thomas Corneliussen, der de seneste fire år har siddet i direktionen i selskabet.

 

1. april bliver 64-årige Thorkil Andersen i stedet bestyrelsesformand i Frode Laursen, som han siden 1988 har ejet og ledet.

 

55-årige Thomas Corneliussen er uddannet inden for logistik og var inden ansættelsen hos Frode Laursen i 12 år ansat som administrerende direktør hos Skanol A/S, der er delvist ejet af Frode Laursen-koncernen.

 

- Med valget af Thomas Corneliussen vil vi fortsætte den positive udvikling i forhold til kunder, styrkelse af organisationen samt fokus på den grønne omstilling. Samtidig tilpasser vi virksomheden, så vi fremover yderligere kan styrke samarbejdet med vores kunder. Med Thomas sikrer vi kontinuitet for medarbejderne, fordi han har en dyb forståelse for virksomheden og dens værdigrundlag, siger Thorkil Andersen og fortsætter:

- Frode Laursen har fyldt meget i mit liv og vil fortsat gøre det. Nu får jeg en anden rolle som bestyrelsesformand, hvor jeg glæder mig til at følge Frode Laursen lidt mere på afstand og stadig tage del i den strategiske udvikling af virksomheden.

 

Thomas Corneliussen ser også frem til sin nye rolle:

 

- Frode Laursen er en helt særlig virksomhed med stærke værdier og usædvanligt dedikerede og fagligt dygtige medarbejdere i fem lande. Jeg glæder mig til at overtage ansvaret, og fortsætte den gode udvikling, som virksomheden er inde i. Strategien ligger fast, og vi har et stærkt grundlag for at udvikle Frode Laursen yderligere gennem de kommende år i et marked præget af hård konkurrence samt fokus på grøn omstilling og digitalisering, siger Thomas Corneliussen fortsætter:

- Det er lidt specielt at tage over efter en stærk ejerleder, men vi har forberedt os grundigt og har en stor gensidig respekt og tillid opbygget gennem mange års samarbejde i koncernen. Desuden har vi med en ny, fremtidssikret struktur og styrkelse af den øvrige ledelse skabt en stærk platform for de kommende år, hvor kunderne vil komme endnu mere i fokus.

 

Bestyrelsen i Frode Laursen A/S fortsætter som hidtil bortset fra, at Thorkil Andersen indtræder som formand i stedet for Kim Frimer, der fortsætter som bestyrelsesmedlem. Kim Frimer fortsætter som formand for bestyrelsen i moderselskabet TA Logistics A/S, hvor også Annie Thomsen sidder.

 

Ejerforholdene i samtlige koncernens selskaber forbliver uændrede, og aktiviteterne fortsætter således i familien og dermed på danske hænder.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com