Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

UPS klimakompenserer i juni

Søgeord:

11. juni 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

234 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Køber certificerede kompensationer gennem ’UPS carbon neutral’ programmet.

 

Den amerikanske kurerkoncern UPS tilbyder deres kunder at få klimakompenseret deres leveringer i hele juni.

 

Selskabet fejrede Verdens Miljødag den 5. juni ved at kompensere for kuldioxidemissioner for alle de pakker, der bliver sendt ud med virksomhedens CO2-neutrale program ’UPS carbon neutral’ i løbet af juni. UPS carbon neutral modvirker den estimerede CO2-afledning, der er ved hver forsendelse, ved at købe certificerede kuldioxidkompensationer.

 

For at deltage betaler afsenderen et mindre gebyr, som bliver brugt til at udligne det CO2-aftryk, som pakkens forsendelse udleder. Når dette er gjort, matcher UPS afsenderens kompensation i hele juni. Det betyder, at klimakompensationen fordobles, og overførslen bliver "CO2-negativ" i juni måned.

 

- Hele transportindustrien - heriblandt også UPS - skal gøre sin del for at reducere CO2-aftrykket og blive mere bæredygtig. Miljøvenlige køretøjer og alternative brændstoffer er en del af løsningen, men vi ved også, at der er et krav fra de nordiske fragtmænd om at reducere aftrykket fra deres transport og at finde CO2-neutrale alternativer. Flere kunder i Norden bruger alleredeUPS carbon neutral for at gøre deres forsendelse mere bæredygtig, og med dette initiativ kan vi sammen få en større indflydelse og gøre en større forskel, siger Frank Jørgensen,UPS’ landechef i Norden.

UPS carbon neutral startede i 2010 og kompenserer i dag for mere end 60 mio. pakker årligt, hvilket svarer til mere end 100.000 ton emissioner per år. UPS støtter derudover bæredygtige projekter i hele verden, der arbejder med at forvalte skove, opløse deponeringsgasser og rense spildevandet. UPS' forskellige CO2-neutrale forsendelser er blevet gennemgået og godkendt af Société Générale de Surveillance (SGS), et inspektions-, test- og verifikationsfirma. UPS’ kompensationsprocesser opfylder også The CarbonNeutral Protocol, en global standard fra Natural Capital Partners.

 

- Der findes ingen bedre måde at fejre Verdens Miljødag på end ved at facilitere initiativer, der fremtidigt vil hjælpe kloden. I UPS håber vi på at kunne skabe en større opmærksomhed på vores CO2-neutrale forsendelsesmuligheder, så der er flere af vores kunder, der kan drage fordel af det og dermed hjælpe med at finansiere store CO2-reduktionsprogrammer og reducere det samlede CO2-aftryk, som forsendelsen af pakker udleder, siger Suzanne Lindsay-Walker,bæredygtighedschef i UPS (CSO) og Vice President for miljøanliggender.

I løbet af de seneste ti år har UPS investeret over 1 mia. dollars i alternativt brændstof, avanceret teknologi og en opgradering af deres logistiknetværk. Selskabet annoncerede derudover for nylig, at de planlægger at købe over 6.000 nye naturgasbiler i 2022. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com