Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Vækst i omstridt virksomhed

Søgeord:

6. januar 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

201 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Nemlig.com øger omsætningen med over 1 mia. kr.

 

Onlinesupermarkedet Nemlig.com har med en omsætning på 3,1 mia. kr. i regnskabsåret 2020/21 øget omsætningen med over 1 mia. kr. svarende til en vækst på 52 procent. Det viser det netop offentliggjorte årsregnskab. Væksten tilskrives blandt andet den markante kundetilstrømning, som Nemlig.com oplevede i forbindelse med corona-nedlukningen. Den øgede indtjening geninvesteres i høj grad i virksomheden, siger stifter og administrerende direktør Stefan Plenge.

 

- Vi har i det forgange år investeret kraftigt i at skabe en endnu bedre kundeoplevelse ved blandt andet at indføre levering om natten, så tiden fra bestilling til levering er blevet endnu kortere, udviklet et attraktivt loyalitetsprogram for vores mange loyale kunder samt indført fleksibel levering til alle kunder, så man ikke længere behøver at være hjemme ved levering. Dernæst har vi investeret markant i at gøre den digitale kundeoplevelse på vores website og apps endnu mere personlig og inspirerende, siger Stefan Plenge og fortsætter:

- Vi har taget et stort spring frem på vores vækstrejse, endda noget større end vi havde forventet, med en vækst på over 1 mia. kr. på toplinjen. At vokse så hurtigt er kun muligt, fordi vi hele tiden investerer foran vores vækstkurve og derfor havde kapaciteten til at efterkomme den store efterspørgsel, da landet blev lukket ned. Dernæst at vi har den mest fantastiske holdånd i virksomheden, hvor alle hjælper hinanden og løfter i flok, siger Stefan Plenge.

I mediernes søgelys

Nemlig.com har i løbet af 2021 været i vælten, fordi virksomheden er blevet afsløret i en række sager om blandt andet dårlige arbejdsforhold.

 

- Vi har brugt mange kræfter på at gå hele vores virksomhed efter i sømmene, da vi har været udsat for en hård kritik. Vi har derfor styrket vores arbejdsmiljøorganisation i varehuset betydeligt, så der nu sidder otte medarbejdervalgte repræsentanter. Vi har også indført løbende tilfredshedsmålinger hver anden måned, så vi får en meget tættere opfølgning på, hvordan medarbejdertilfredsheden udvikler sig. Vi er bestemt ikke enige i al den kritik, som særligt nogle medier og interessenter har fremført, siger Stefan Plenge og forsætter:

 

- Omkring de transportvirksomheder vi samarbejder med vedrørende udbringningen af vores varer til kunderne, så er det helt afgørende, at de behandler deres medarbejdere ordentligt. Vi har derfor styrket dialogen markant med hver enkelt samarbejdspartner, så vi både sikrer, at der er en langt bedre forståelse for vores forventninger til dem, ligesom vi har hævet barren betydeligt i forhold til vores forventninger. Samtidig har vi valgt at øge vores afregning til transportvirksomhederne, så den harmonerer med de højere forventninger, vi har til dem, hvilket blandt andet er, at transportvirksomhederne nu er forpligtede til minimum at betale deres chauffører en løn på mellem 25.000 kr. og 30.000 kr. om måneden plus feriepenge for en 37 timers arbejdsuge afhængigt af, hvornår på døgnet der arbejdes. Dette lønniveau er helt på niveau med gældende overenskomster, siger Stefan Plenge. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk