Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

- Vi har et særligt ansvar for forsyningssikkerheden

Søgeord:

13. marts 2020  |  

Af Anders Per Gajhede

Læst i alt:

1277 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Danske Speditører laver corona-katalog med juridisk notat.

 

Brancheorganisationen Danske Speditører udgiver nu et katalog til medlemmerne, der indeholder råd og anbefalinger til, hvordan medlemsvirksomhederne bedst kommer igennem den nuværende corona-situation.

 

”Danske Speditører støtter op om myndighedernes linje og opfordrer medlemsvirksomhederne til at gøre det samme. Efterlevelse af myndighedernes anbefalinger vil føre til, at store dele af Danmark lukkes ned. Alle kommer til at yde en ekstraordinær indsats i den kommende tid for at undgå yderligere spredning af corona”, lyder det fra Danske Speditører.

 

Organisationen råder derudover medlemmerne til, at der udarbejdes og følges en sikkerheds-og sundhedspolitik, der passer til virksomhedens forretnings-og kundeprofil. Danske Speditører anbefaler, at virksomheden laver en 360 graders gennemgang af sine arbejdsgange og identificerer, hvor de corona-kritiske punkter er.

”Nogle virksomheder i speditionsbranchen går så langt som at forbyde udenlandske lastbilchauffører at forlade førerhuset ved ophold på eller ved speditørernes matrikel. Andre speditionsvirksomheder trækker selv trailere det sidste stykke frem til speditionsvirksomhedens ramper og udfører selv samtlige arbejdsprocesser ved ramperne. Hvordan corona-relaterede forhold konkret håndteres må tilrettelægges efter omstændighederne af den enkelte virksomhed, men med skyldig hensyntagen til de danske myndigheders aktuelle anbefalinger”, lyder det videre.

 

Danske Speditører oplyser, at den har oplevet eksempler på, at ordregiver eller ordregivers samhandelspartner stiller krav til omgangen med personer hos afsender eller modtager af gods. Det sker typisk for transporter med bil, hvor chaufføren vil kunne komme i fysisk kontakt med modtager eller afsender. Sådanne krav vil medlemmer og underleverandører afhængig af forholdene skulle efterleve, dog således at de stillede krav skal være rimelige, kunne honoreres i praksis, og i øvrigt ske i henhold til konkret aftale med ordregiver. Dette bør indarbejdes i speditionsvirksomhedens sundheds-og sikkerhedspolitik.

”Danske Speditører har taget initiativ til at gå i dialog med en række brancheforeninger inden for transport-og logistik samt med repræsentanter for transportkøberne. Sammen med denne meget brede kreds af aktører vil vi formulere praktiske anbefalinger til foranstaltninger, der effektivt kan imødegå smittespredning og samtidig sikre, at transport og handel i Danmark kan fortsætte uden at sætte sundhed og sikkerhed over styr. Vi skal sikre, at smitten ikke spredes. Men samtidig skal vi sikre, at forsyning og handel ikke går i stå. Det har vi som branche et særligt ansvar for”, lyder det fra Danske Speditører.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com