Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

- Vi slår et nyt slag for kvinderne

Søgeord:

4. marts 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

173 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Kommentar af Lars William Wesch, direktør i ATL.

 

”I næste uge – helt præcist den 8. marts – er det kvindernes internationale kampdag. Den bruger vi til at slå et nyt slag for at få kvinderne til at søge arbejde i vores branche. Målsætningen er, at hver tiende lastbilchauffør er kvinde i 2030.

 

En taskforce fik for et par år siden til opgave at komme med forslag til, hvordan vi får flere kvinder ind i transportbranchen. Baggrunden er den ærgerlige, at kun 2 ud af 100 lastbilchauffører er kvinder. Eller sagt på en anden måde: Halvdelen af befolkningen holder sig stort set væk fra de ledige stillinger i vores branche.

 

Det går naturligvis ikke, når vi kigger ind i en fremtid med stor mangel på chauffører. Derfor præsenterede taskforcen sidste år syv anbefalinger og et ambitiøst mål om, at hver tiende lastbilchauffør skal være kvinde i 2030.

Det første skridt er at signalere til kvinderne, at de er velkommen i branchen. Det har vi gjort med forskellige kampagner, og vi gentager det igen i næste uge. Det næste skridt er, at I ude på virksomhederne kigger jer omkring og vurderer, om kvinderne rent faktisk vil føle sig velkommen på arbejdspladsen. Er der for eksempel en god og ligeværdig kultur?

 

Hvis svaret er ja, handler det om at tage de kvindelige ansøgere ind til en jobsamtale og ansætte dem, hvis de er de bedst kvalificerede.

 

Når jeg taler med virksomhedsledere, som har kvindelige chauffører ansat, hører jeg som regel, at der er tale om højt værdsatte medarbejdere. I Sverige er der langt flere kvindelige chauffører, så det bør også kunne lade sig gøre her”.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com