Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Stålpæle presses ned i havbunden

Søgeord:

2. marts 2016  |  

Læst i alt:

1031 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Kæmpevibrator på hårdt arbejde.

I slutningen af marts måned går Vejdirektoratet i gang med et byggeri, der skal sikre Sallingsundbroen mod sammenstød med store skibe. Arbejdet giver ikke større gener for trafikanter på broen.

 

36 hule stålpæle, der er mellem 40 og 50 meter lange, skal vibreres ned i havbunden lige syd for Sallingsundbroen. Pælene skal danne fundamenterne for den beskyttelse, der fremover skal sikre Sallingsundbroen mod skibe, der er kommet ud af kurs.

 

-Beskyttelse af Sallingsundbroen mod sammenstød er helt central. Broen er en daglig livline for rigtig mange mennesker, der skal på arbejde, købe ind, til læge eller fritidsinteresser, siger projektleder i Vejdirektoratet, Shahriar Honar.

 

Arbejdet med beskyttelsesværkerne går i gang i april og kommer til at tage cirka otte måneder.

Trafikanter skal være opmærksomme

Ifølge Vejdirektoratet får arbejdet ikke stor indflydelse på trafikanter, der skal over broen, fordi det meste kan foregå fra vandet. Men trafikanterne skal alligevel være særligt opmærksomme.

 

-Vibrohammeren og ikke mindst kranen, der holder den, er ganske spektakulær, og det kan måske tiltrække sig bilisternes opmærksomhed. Folk kan godt holde ind til siden og se på arbejdet, men de skal naturligvis først og fremmest koncentrere sig om kørslen, siger Shahriar Honar.

 

Sejlende skal orientere sig i ’Efterretninger for Søfarende’ på Søfartsstyrelsens hjemmeside og ellers sejle efter afmærkningerne på vandet.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com