Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Stadig udfordringer med Iran-samhandel

Søgeord:

15. marts 2016  |  

Læst i alt:

672 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Midlertidig løsning på udfordring på sejllads.

Trods løft af en betydelig del af sanktionerne i forhold til Iran, så har der fortsat været udfordringer med de resterende amerikanske sanktioner for skibsfarten. Nu er en midlertidig løsning godt undervejs, hvilket glæder både rederier og Rederiforeningen.

 

I januar blev en lang række af de internationale sanktioner mod Iran fjernet af både EU og USA som et led i internationale aftaler om en åbning mod landet. En væsentlig del af de amerikanske sanktioner er dog fortsat på plads, og det har givet udfordringer i forhold til at sikre en fuld genforsikring af sejllads på Iran. Nu skulle en generel – omend midlertidig – løsning være på vej. Det sikrer genforsikring af den andel, som ikke kunne dækkes af amerikanske selskaber, hvilket glæder rederierne.

Langsigtet løsning ønskes

-Vi er glade for, at endnu en af udfordringerne ved iranske anløb er blevet løst med denne midlertidige løsning, og vi håber, at den langsigtede løsning vil falde på plads inden for en overskuelig periode. Vi sætter stor pris på, at det internationale forsikringsmarked har ageret på branchens forespørgsler, og håber at det vil udmønte sig i konkrete afskibninger senere på året, siger Andrew McPhail, vice president i Evergas.

 

Med den nye løsning vil de internationale forsikringsselskaber for søfarten, de såkaldte P&I-klubber, dække den andel af de amerikanske forsikringer, som de amerikanske forsikringsselskaber ikke kan dække på grund af de tilbageværende sanktioner. Selvom der er tale om et skridt frem for rederiernes handel med Iran, kan der gå tid inden der kommer fuld damp på de iranske kedler.

-Lauritzen Kosans handel med Iran var stor mellem 2008-2012, hvorefter vi trådte ud grundet sanktioner. Fra 2010 til 2012 arbejdede vi med exit klausuler, som vi vil bruge igen, når forsikringsmarkedet samt bankerne giver os grønt lys. Iran er et vigtigt område på petrokemiske produkter samt LPG, men vi forventer ikke den store ændring i eksport fra Iran før 2017, grundet mangel på reservedele på anlæggene, samt feedstock-udfordringer, siger Thomas Wøidemann, president i Lauritzen Kosan.

 

Branchen har på vegne af dansk skibsfart presset på for en midlertidig løsning i de seneste uger. Derfor er det også opløftende, at P&I-klubberne har taget udfordringen på sig og tænkt i løsninger, mener Danmarks Rederiforening.

-Det er godt, at man på det internationale forsikringsmarked nu endelig – efter pres fra blandt andet rederierne – er nået til en midlertidig løsning, så vores skibe kan anløbe havne i Iran med fuld forsikringsdækning med en løsning blåstemplet af de amerikanske myndigheder. Men vi mangler stadig den langsigtede løsning, som vil kræve, at de amerikanske myndigheder giver tilladelse til en international burden-sharing, fortæller Henriette Ingvardsen, erhvervsjuridisk chef i Danmarks Rederiforening.

 

-Det nye tiltag åbner døren yderligere for handel på Iran. Men rederierne gør fortsat klogt i at operere med exit klausuler i kontrakter med iranske selskaber på grund af risikoen for snap-back af sanktionerne. Altså at der sker et eller andet politisk, som gør, at sanktionerne kommer i spil igen, hvilket er juridisk muligt i det nuværende set-up, siger Henriette Ingvardsen, der nu ser frem til nærmere detaljer omkring ikrafttrædelsen.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com