Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Stark smugstarter distributionscenter

19. december 2017  |  

Af Lars Myrup Lassen

Stark løfter sløret for gigantisk distributionscenter i Årslev.

 

Første leverance fra Danmarks største distributionscenter for tunge byggematerialer fandt sted mandag d. 18. december. Starks nye center i Årslev ved Aarhus indvies i foråret 2018, når det er i fuld drift. Centeret forventes at køre mere end 25.000 vognlæs ud om året.

 

Mandag den 18. december rullede første udkørsel ud fra Starks nye distributionscenter i Årslev ved Aarhus. Dermed er der snart hul igennem til Danmarks største distributionscenter for tunge byggematerialer med 29.000 kvadratmeter topmoderne faciliteter under tag.

 

I foråret 2018 kommer næste skridt i form af den store officielle indvielse, når centeret er i fuld drift. Forventningen er her, at man fra Årslev vil køre over 25.000 vognlæs byggematerialer ud om året.

Større sortiment bliver mere tilgængeligt

Distributionscenteret i Årslev udgør selve flagskibet i en omfattende supply chain strategi, som STARK er i fuld gang med at implementere landet over. Starks supply chain direktør Alexander Ritter von Weinzierl fortæller:

 

- Vores distribution kommer fremover til at foregå via et toptunet landsdækkende netværk. Investeringerne sikrer, at vi løfter leveringsevnen over hele landet. Samtidig frigiver vi ressourcer til at fokusere mere på rådgivning ude i vores forretninger.

 

- Håndværkerne vil opleve hurtigere leveringstid og få adgang til et større, mere målrettet sortiment. Det gør det lettere at planlægge arbejdet, uanset hvor i landet de bygger. Kravene til håndværkernes effektivitet stiger hele tiden, og vi skal som leverandør holde os på forkant med udviklingen, fortsætter han.

Investeringer over hele landet

Alene i 2017 har Stark som Danmarks førende leverandør til håndværkere investeret et større mio.-beløb i opgradering af distributionsnetværket. Det gælder ikke kun opførelse af nye regionale udkørselscentre på tværs af Danmark, men også større distributionscentre i Vejle og nu Årslev.

 

Centret i Vejle er med sine 7 km hyldeplads målrettet lette byggevarer og komplementerer dermed distributionsflagskibet i Årslev. Sammen med de regionale centre kommer de til at sætte helt nye standarder i branchen til gavn for håndværkernes daglige arbejde på landets byggepladser.  

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

391 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com