Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Statoils stationer skifter navn

23. september 2015  |  

Af Claus Warncke

Ændring sker fra maj 2016.

 

Fra maj 2016 vil Statoil stationer i hele Skandinavien, Baltikum, Polen og Rusland begive sig ud på en rejse, der vil komme til at spille en væsentlig rolle i opbygningen af det nye Circle K brand.

Det globale convenience-brand vil erstatte Couche-Tards eksisterende Mac's, Cirkel K og Kangaroo Express retail-brands i USA samt øvrige lande på verdensplan - ligeledes Statoils retail-brand i Europa. Quebec provinsen i Canada beholder dog – som eneste marked - Couche-Tards retail brand.

Overtaget af Couche-Tard

Statoil Fuel & Retail var en integreret del af olie- og gasselskabet Statoil ASA frem til 2010. I 2012 blev virksomheden overtaget af Couche-Tard, som er en af verdens førende forhandlernetværk indenfor convenience. Retten til at anvende Statoil navnet frem til 2021 var en del af betingelserne for købet.

 

- Beslutningen om, at samle virksomheden under ét brand vil være med til at gøre os stærkere, det vil både styrke os kulturelt, men også skærpe vores fokus på at lette dagligdagen for vores kunder. En af de væsentligste årsager til købet af Statoil Fuel & Retail var netop, at etablere vores position i Europa, og skabe en platform for yderligere vækst. Ét, globalt brand vil gøre dette mere enkelt for os, udtaler Brian Hannasch, Couche-Tards administrerende direktør.

Mål

Couche-Tards ambition er at gøre det nye Circle K til verdens foretrukne destination for convenience- og brændstofkunder.

- Uanset om man kommer ind på en Circle K station i Europa, USA, Canada, eller andre steder i verden, så er det vores mål, at tilbyde den samme enkle og lette shopping-oplevelse samme hurtige og venlige betjening, samt de produkter, som efterspørges – specielt designet til folk på farten, slutter Hannasch.

 

Føringen for hele denne europæiske tranformation tages af koncernchef i Europa, Jacob Schram:

- At blive en del af det nye, globale Circle K brand er en stor mulighed for os. Det vil være med til at føre vores internationale ”købmands-familie” tættere sammen end nogensinde før, og vil hjælpe os med at fremskynde udviklingen af vores forretning i Europa.

Største brand

Det eksisterende Circle K brand er Couche-Tards største og mest internationale brand. Og ses allerede i dag på tusindvis af butikker og servicestationer i 14 lande rundt omkring i verden. Det nye, globale Circle K brand er desuden endnu bedre positioneret i forhold til at kunne etablere os på nye markeder.

 

Hele denne europæiske rebranding-proces startes i Norge og Sverige. Og de vil således blive de første lande, der bliver en del af en international ”familie” bestående af næsten 15.000 nærbutikker og tankstationer, som beskæftiger mere end 100.000 passionerede retailere under det nye Circle K mærke. Sammen vil de betjene millioner af folk på farten, hver eneste dag, verden over.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

1573 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com