Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Stena Line engagerer sig i hospitalsfartøj

14. februar 2017  |  

Passagerer inddrages.

Rederiet Stena Line indgår samarbejde med velgørenhedsorganisationen Mercy Ships. Planen er blandt andet, at rejsende på Stena Lines færger skal opfordres til at gøre en forskel.

 

Mercy Ships ejer og driver verdens største hospitalsfartøj og yder gratis sundhedspleje- og uddannelse i nogle af verdens fattigste lande. Siden 1978 har organisationen hjulpet flere en 2,5 millioner mennesker. Ombord arbejder flere end 400 frivillige – herunder kirurger, sygeplejersker, administrativt, teknisk og marinepersonale. Alle arbejder gratis for at hjælpe dem, som har brug for kirurgiske operationer og sundhedspleje.

 

-Vi har fundet en samarbejdspartner, som har de rette kompetencer og det rette engagement, og ligesom os, ser fordelene og fleksibiliteten ved at have hav og fartøj som arbejdsplads. Omtanke er en del af vores sjæl, hvilket indebærer, at vores bæredygtige arbejde omfatter mere end bare miljøinitiativer. Partnerskabet med Mercy Ships bliver nu også en vigtig del af det arbejde og giver os en spændende mulighed for at engagere medarbejdere, kunder og partnere i at gøre en forskel, siger Niclas Mårtensson, adm. direktør hos Stena Line.

I slutningen af januar besøgte Niclas Mårtensson Africa Mercy i Cotonou, Benin i Vestafrika for at se det arbejde, der udføres ombord. Africa Mercy er en tidligere skandinavisk togfærge, som er blevet ombygget til et hospitalsfartøj med fem operationsstuer af høj kvalitet. Besøget gjorde stort indtryk på Stena Lines adm. direktør.

 

-Jeg ser et stort behov for hjælpearbejde i Afrika og den enorme forskel, som Mercy Ships gør med sine frivillige, sit engagement og sin viden. I mødet med patienter og organisationens arbejde indså jeg, at dette er en livsvigtig indsats. At se og opleve dette har været en meget vigtig erfaring, som jeg bærer med mig, siger Niclas Mårtensson.

 

Via fartøjer og sociale kanaler vil Stena Line kunne nå over 10 millioner mennesker hvert år med information om Mercy Ships.

Stena Line arbejder desuden på at oprette et sponsorprogram for medarbejdere, som ønsker at arbejde som frivillige på Mercy Ships hospitalsfartøj.

 

Pascal Andréasson, markedsansvarlig hos Mercy Ships sammen med Niclas Mårtensson, adm. direktør i Stena Line. (Foto: Stena Line)

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

509 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com