Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Stigende godsmængder i Grenaa Havn

1. maj 2018  |  

Af Redaktionen

Salg af tankgårde trak dog omsætningen ned.

 

Det var en tilfreds Bent Hansen, der som formand for bestyrelsen i Grenaa Havn A/S mandag kunne aflægge beretning på havnens årlige generalforsamling i Grenaa. Øget aktivitet og indtjening blev nemlig overskrifterne på Grenaa Havns 2017.

 

- Nu er det tydeligt for enhver, at havnens satsninger og de ganske store investeringer har været rigtige beslutninger. Grenaa Havn har i det forløbne år indfriet bestyrelsens og omverdenens forventninger og har leveret en række resultater, som direkte og indirekte udspringer af den strategi, vi har lagt for havnens udvikling, sagde Bent Hansen i sin beretning.

 

- I dag kan vi rent bogstaveligt se væksten langs havnens kajer. Og vi kan se resultaterne i det regnskab, bestyrelsen i dag lægger frem. Et regnskab, som bestyrelsen betragter som meget tilfredsstillende, fortsatte han.

Stigende godsomsætning

I det forgangne år lød godsomsætningen i Grenaa Havn på 1.450.000 tons – en stigning på 6 procent i forhold til året før. Dog faldt omsætningen fra 52,7 mio. kr. i 2016 til 50,7 mio. kr., hvilket ifølge Grenaa Havn skyldes, at havnen i 2017 frasolgte tankgårdene som et led i den nye strategiplan.

 

Til gengæld steg årets resultat fra 8 til 8,5 mio. kr., hvilket er 2,5 mio. kr. over det budgetterede.

 

Henrik Carstensen, administrerende direktør i Grenaa Havn:

 

- Vi har opnået den ønskede stigning i havnens godstonnager men fik en forudset nedgang i omsætningen med salget af tankgårdene. Alligevel præsterer vi et resultat, der ligger væsentligt over budget, siger Henrik Carstensen.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

167 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com