Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Stigning i godstrafikken

14. november 2016  |  

5.311 lastbiler ruller dagligt over grænsen.

 

5.311 lastbiler i døgnet ruller ind over de danske grænser i øjeblikket. Lastbiltrafikken over grænserne ind i Danmark fastholder dermed sit høje niveau. Det viser den seneste tælling fra ITD.

 

I forhold til 3. kvartal sidste år er den samlede trafik ind i landet vokset med 2,5 procent. På grænsen i Sønderjylland, hvor langt størstedelen af lastbilerne kommer ind i landet, er trafikken vokset med 3,5 procent fra 3. kvartal 2015 til 3. kvartal 2016. Trafikken er dog faldet fra 2. til 3. kvartal 2016. Dette tilskrives årskonjunkturerne i branchen, og faldet i 3. kvartal ses som en helt normal udvikling hen over året.

Sikrer vækst

- Samhandel og stigende im- og eksport af varer og gods er væsentlige parametre for, at vi kan sikre Danmark vækst. I 2016 har branchen fastholdt det høje niveau for transporter ind i landet, set i forhold til de gode år før finanskrisen. Og det er vores vurdering, at tendensen næsten er den samme ud af landet. Det sender et klart signal om, at samhandelen mellem Danmark og resten af Europa har det godt. Trafikken understreger samtidig, hvor vigtigt vejgodstransporten er for Danmark og Europa. 75 procent af alt europæisk godstransport sker via lastbil. Det er positivt for Danmark og for vores medlemmer, der bidrager til at holde Danmark kørende og sikre vækst, siger Karen Roiy, public affairs chef i ITD.

Arbejdskraftmangel er et tiltagende problem i vejgodstransportbranchen – ikke kun i Danmark, men i hele Europa. De europæiske transport- og logistikvirksomheder har i øjeblikket store problemer i forhold til at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Det skaber kapacitetsproblemer og gør det vanskeligere at virksomhederne at følge med ordrerne fra bl.a. produktionsvirksomheder.

 

ITD glæder sig dog alligevel over, at danske transport- og logistikvirksomheder klarer sig i den hårde europæiske konkurrence.

 

- Vores tal viser, at der er sket en mindre vækst i de dansk indregistrerede lastbilers markedsandel fra 16 procent i 1. og 2. kvartal 2016 til 18 procent i 3. kvartal. Det er positivt og en udvikling, som vi håber vil fortsætte. Danske transport- og logistikvirksomheder har igennem de seneste fem år haft en markedsandel på godt 50 procent over grænsen i Sønderjylland, når man tæller dansk indregistrerede biler og biler i danske datterselskaber i udlandet med, siger Karen Roiy og understreger, at de tysk indregistrerede lastbilers markedsandel ligger stabilt på 25 procent, men at dette marked er under pres.

Østeuropæisk stagnation

Grænsetællingerne for 3. kvartal viser også, at den vækst, man igennem de seneste år har set for østeuropæiske lastbilers markedsandele, er bremset op. Markedsandelen for de østeuropæiske biler har i de tre første kvartaler 2016 ligget på cirka 43 procent. Det er dog for tidligt at vurdere, om stagnationen i de østeuropæiske lastbilers markedsandele er en vedvarende tendens, lyder det fra ITD.

 

ITD har siden 2003 foretaget grænsetællinger af vejgodstransporten ind i Danmark.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

678 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com