Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Stor fornyelse hos Scania

24. august 2016  |  

Nyt lastbilprogram tilbyder mere af det hele.            

Scania fornyer hele førerhusprogrammet fuldstændigt med introduktionen af den nye lastbilserie.

 

Først introduceres R-serien sammen med en helt ny S-serie. Med S-serien introducerer Scania en ny topmodel med plant gulv med maksimal overnatningskomfort.

 

•Et helt nyt førerhusprogram - indvendigt som udvendigt.

•S- og R-modellen introduceres først, hvor S-førerhuset har plant gulv for maksimal komfort.

•Stærkere, sikrere og mere aerodynamisk

•Modulopbygget konstruktion gør eventuel reparation af Scania-førerhuse enklere.

•Ny position for forakslen og lavere tyngdepunkt for større sikkerhed og kørekomfort.

•Verdens første lastbil med gardinairbags i siden som beskyttelse, hvis lastbilen ruller rundt.

 

Scanias nye generation af lastbiler er designet, udviklet og produceret af Scanias egne designere. Førerhusenes udseende har en markant Scania identitet og signalerer fremtid samt autoritet og tilstedeværelse, som kun en ægte lastbil fra premiumklassen kan udtrykke.

Det grundlæggende design af førerhusene blev udviklet i tæt samarbejde med Scanias søsterselskab Porsche Engineering. Det nye førerhusprogram deler ikke komponenter med Scanias eksisterende førerhuse, men de karakteristiske Scania-egenskaber er videreført og videreudviklet.

Fire fokusområder

Den nye generation er blevet udviklet med fokus på nogle overordnede funktioner: chaufførmiljø, brændstoføkonomi, optimal udnyttelse af kabineplads og maksimal pålidelighed.

 

Inden for rammerne af Scanias modulopbyggede system er der tale om  om intet mindre end 24 forskellige basisudførelser af førerhuse, når alle varianter er på plads. Dette sætter Scania i stand til at skræddersy den rigtige kundeløsning for alle anvendelsesområder, uanset om fokus ligger på kabineplads, brændstoføkonomi, maksimal komfort eller størst mulig lastekapacitet.

 

- Udviklingen af nye førerhuse til tunge lastbiler i premiumsegmentet er en meget kompleks proces, siger Göran Hammarberg, chef for førerhusudvikling hos Scania.

 

-Synlighed, komfort, lovkrav, ergonomi, enkle reparationsprocesser, lav vægt og høj sikkerhed er bare nogle af de mange krav, som uanset anvendelsesområde skal tilgodeses, uden at der indgås åbenbare kompromisser. Vi er ovenud tilfredse med det, som vi har opnået, og vi er overbevist om, at disse lastbiler vil sætte nye standarder inden for branchen.

Hvad angår eksteriøret har Scania lagt stor vægt på aspekter omkring aerodynamik og dermed brændstofforbrug. Hver eneste overflade på fronten, langs siderne og endda under køretøjet er optimeret med tanke på så lav cw-værdi som muligt. Selv komponenter som vinduesviskere, sidespejle og alle former for forskellige lygter er designet med dette for øje. Et konkret eksempel er, at solskærmen, som er standard i branchen, ikke er standardudstyr. Selv udstyr såsom vindafvisere og sideskørter er omhyggeligt integreret i det overordnede design og fik lige så stor opmærksomhed under udviklingsfasen.

 

- I vores jagt på faktorer, som indvirker negativt på brændstofforbruget, har aerodynamik været en særlig vigtig faktor, siger Göran Hammarberg, chef for førerhusudviklingen hos Scania.

Optimal plads i S-førerhuset

Uanset hvilket førerhus, kunden vælger, får vedkommende endnu mere generøs kabineplads end tidligere. Dette skyldes til dels den mere effektive pladsudnyttelse og det faktum, at førerhuset indvendigt er vokset to tommer i længden. Men den nye generation har generelt set også et højere loft.

 

- Vores nye standardtag er 10 cm højere end det nuværende standardtag, siger Kristofer Hansén, Scanias designchef.

 

Topmodellen er det nye S-førerhus, som er udstyret med et helt plant gulv og tilbyder maksimal kabineplads. Det er det oplagte valg for kunder, som stiller de højeste krav til plads, ergonomi og funktionalitet.

 

- Vi ser, hvordan perspektiver undergår en konstant forandring, og hvordan vores kunders krav øges, siger Göran Hammarberg, chef for førerhusudvikling hos Scania.

De nye førerhuse forbedrer udsynet betragteligt takket være et større glasareal, et lavere instrumentpanel, tyndere dørsider og optimerede A-stolper. Naturligvis spillede sidespejlene også en afgørende rolle i denne forbindelse, og som standard er der designet helt nye spejle med fokus på aerodynamik og optimalt udsyn .

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

1190 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com