Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Stor interesse for at bygge Ny Vesthavn

Søgeord:

2. juni 2017  |  

Af Lars Myrup Lassen

Læst i alt:

471 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Prækvalifikation til nyt havneområde ved Kalundborg Havn er afsluttet.

 

Kalundborg Havn har sammen med havnens rådgiver NIRAS A/S afholdt prækvalifikation i forbindelse med det forestående byggeri af det nye havneområde, Ny Vesthavn. Nu er der sat navne på de virksomheder, der får lov til at afgive bud på byggeriet, som starter senere på året. Selve licitationen finder sted den 15. august 2017.

Kalundborg Havns bestyrelse har den 30. maj 2017 godkendt indstillingen af de udpegede entreprenørselskaber.

 

Kalundborg Havn har i samråd med rådgiveren valgt at dele byggeriet af Ny Vesthavn op i to entrepriser, hvor den ene omfatter byggeriet på land, mens den anden entreprise alene omfatter uddybningsarbejdet til søs.

 

Der skulle udvælges op til syv virksomheder til hver entreprise, og heldigvis var det slet ikke noget problem at nå op på det antal. Til entreprise A, som omfatter byggeriet på land, havde ni virksomheder meldt sig, mens syv havde meldt sig til entreprise B, uddybningsarbejdet til søs.

Syv prækvalificeret

De syv virksomheder, som er prækvalificeret til at afgive bud på entreprise A og som altså opfyldte kravene til prækvalifikation, er Arkil Fundering A/S, Per Aarsleff A/S, MT. Højgaard A/S, C.G. Jensen A/S – Van Oord DMC, NCC Danmark A/S (Hercules Fundering), Munck Havne & Anlæg A/S samt M.J. Eriksson A/S.

 

De syv virksomheder, som er prækvalificeret til at afgive bud på entreprise B, er Rohde Nielsen A/S, Svendborg Uddybning ApS, Wasa Dredging Ltd., MvO International, Van Oord Dredging and Marine contractors bv, Dredging International NV samt Boskalis International B:V.

 

- Vi imødeser naturligvis med spænding selve licitationen lidt senere på sommeren. Men foreløbig lover det godt, at der har været så stor interesse for at blive prækvalificeret. Alle de prækvalificerede virksomheder er jo absolut nogle, der har kompetencerne i orden, siger Bent Rasmussen, havnedirektør for Kalundborg Havn.

 

Kalundborg Havn forventer at kunne underskrive kontrakterne med de vindende virksomheder midt i september, hvilket betyder, at selve byggeriet kan begynde 1. oktober. Uddybningsarbejdet til søs starter dog ikke før til marts 2018 pga af tidsmæssige myndighedsrestriktioner på uddybning/klapning af materialet.

500 meter ny kaj

Ny Vesthavn kommer til at omfatte 330.000 kvadratmeter med en 500 meter lang kaj, der vil ligge ud til 15 meter dybt vand. Det nye havneområde, som kommer til at ligge lige vest for Asnæsværket, vil blive en multiterminal. Blandt andet skal Kalundborg Container Terminal flytte dertil, lige så snart Ny Vesthavn står færdig. Det vil efter planen ske den 15. februar 2019.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com