Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Stor Mærsk-ordre til Semco Maritime

Søgeord:

19. maj 2017  |  

Af Anders Per Gajhede

Læst i alt:

519 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Skal forestå klargøringen af Culzean.

Den danske offshore-virksomhed Semco Maritime med hovedsæde i Esbjerg har indhentet stor Mærsk-ordre til sit britiske datterselskab.

 

Maersk Oil UK har således valgt Semco Maritime til at forestå installationen og klargøringen (hook-up) af det nye gasproduktionsfelt Culzean, der ligger i Nordsøen 240 kilometer øst for skotske Aberdeen.

 

Det fremgår af en skriftlig meddelelse fra Semco Maritime, der tilføjer, at kontrakt er den største nogensinde for selskabets kontor i Aberdeen.

 

Carsten Nielsen, vicepræsident for Semco Maritime Ltd.:

 

- Vi er meget glade for, at Maersk Oil UK har valgt os til dette projekt, hvilket markerer et gennembrud for os i Storbritannien. Ordren bekræfter også Semco Maritimes strategi om at inddrage vores kompetencer og offshore-erfaring i tæt samarbejde med kunder i Nordsøen, der søger højt specialiseret assistance inden for vedligeholdelsesprojekter eller hook-up af nye installationer. Culzean-ordren er et meget interessant og udfordrende projekt, der stiller de højeste forventninger og krav til sikkerhed og kvalitet til tiden, og vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at leve op til dette, siger Carsten Nielsen.

 

75-150 jobs i Aberdeen

Arbejdet vil blive udført fra Semcos base i Aberdeen, hvor Semco Maritime forventer at ansætte mellem 75 og 150 medarbejdere i løbet af de 8-9 måneder, det forventes at forberede Culzean, lyder det.

 

- Ordren viser de fordele, der er ved at være repræsenteret med beliggenheder og eksperter i de samme geografiske områder som vores kunder. Fra vores kontor i Singapore kan vi planlægge arbejdet optimalt og dermed øge effektiviteten og minimere omkostningerne, når arbejdet skal gøres færdig i Nordsøen, siger James Cooper, der er direktør i Semco Maritime Ltd., Aberdeen.

 

I perioden forventer Semco Maritime desuden at skabe arbejde til 20 medarbejdere i Esbjerg – både internt i Semco Maritime, men også i Fanø Kran Service og Ocean Team Scandinavia, der er valgt som underleverandører i projektet.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com