Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Stort potentiale i dansk-tysk samarbejde

Søgeord:

28. november 2014  |  

Læst i alt:

2463 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Grænseregion fra Sønderjylland-Slesvig og omkring Femern Bælt har potentiale til stærkere samarbejde og integration.

Hele den dansk-tyske grænseregion fra Sønderjylland-Slesvig og på tværs af Femern Bælt har potentiale for et stærkere samarbejde og øget integration.

 Det mener den danske regering, der 20. november iværksatte et nyt initiativ, som skal kortlægge potentialet og fjerne forhindringer for vækst på begge sider af grænsen.

 

Tyskland er Danmarks største eksportmarked, og i grænseregionen er der mange eksempler på vellykket samarbejde både nationalt, regionalt og lokalt. Men skatteminister Benny Engelbrecht (S), der står i spidsen for initiativet, mener, at der er yderligere potentiale for samarbejde, der her og nu kan skabe vækst og erhvervsudvikling.

 

Han peger på flere oplagte områder, hvor et stærkere dansk-tysk samarbejde kunne være en fordel. Det gælder blandt andet samarbejde om jobformidling, dansk-tysk statistik, internethandel og pendling.

Perspektiverne bliver endnu større, når Femern-forbindelsen står klar i slutningen af 2021, mener skatteminister Benny Engelbrecht.

 

- Jeg ser store perspektiver i Femern-forbindelsen. Danmark får endnu en fast forbindelse til vores største eksportmarked. Og for de trængte yderområder, der er udfordret på vækst, fraflytning og virksomhedslukning, bliver Femern Bælt-forbindelsen en velkommen saltvandsindsprøjtning, tilføjer ministeren.

 

Hos Femern A/S hilser administrerende direktør Claus F. Baunkjær initiativet velkomment:

 

- Udspillet er et vigtigt eksempel på, at vi allerede nu er i gang med at styrke grundlaget for det forstærkede samarbejde mellem Danmark og Tyskland forud for etableringen af den faste forbindelse. Virksomheder, borgere og myndigheder i grænselandet ved allerede, hvordan man gør, og vi kan lære meget af dem i forbindelse med udviklingen af Femern-regionen. Men vi tror også, at det kan være en gevinst for den vestlige grænseregion, hvis vi også kan få skabt en egentlig grænseregion i øst omkring Femern Bælt.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com