Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Styr på bogstaverne

Søgeord:

13. juni 2013  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2261 gange

Læses i øjeblikket af:

1

En stor satsning indenfor renovationsområdet, har fået 15 medarbejdere igennem ordblindeundervisning med gode resultater.

En stor satsning indenfor renovationsområdet, har fået 15 medarbejdere igennem ordblindeundervisning med gode resultater.



Det er tabu at være ordblind. Det er der ingen tvivl om. Samtidig er ordlindhed en klods om benet for rigtig mange. Det var udgangspunktet for 3F Kastrup, 3F, ATL og AOF Hvidovre, da man valgte at gå sammen om at sikre uddannelse til ordblinde. Desuden fik projektet økonomisk opbakning af TSU.

 

- Der findes ikke jobs i dag, hvor man ikke skal læse eller skrive. I renovationsbranchen er der rigtig meget dokumentation, afrapportering og udfyldelse af kørsels- og arbejdssedler. Derfor er det et stort problem, hvis du er ordblind, fortæller Finn Jacobsen, driftsleder hos M. Larsen Vognmandsfirma A/S City.

De 15 gods- og renovationschauffører, der har været gennem de cirka 20 undervisningsdage, har rykket sig meget fortæller Lene Rosfort fra 3F Kastrup:

 

- Vi har evalueret dem før og efter kursusforløbet, og deltagerne siger, at de er blevet bedre til at læse og skrive og det betyder ikke mindst, at de er mindre afhængige af andre. Samtidig ser vi også, at de er blevet bedre til at tage it-hjælpemidler i brug for at lette hverdagen. Det her kan betale sig for den enkelte, men også for firmaerne.

Ipad og Iphone hjælper ordblinde

Renovationsfirmaet M. Larsen er en af de seks virksomheder, der har været med i projektet. Her har man satset på at gøre hverdagen nemmere for medarbejderne.

Med Ipad kan man nu få kørselsanvisninger på et kort, og med en Iphone er det blevet lettere at melde tilbage, hvis der er bøvl på ruten. Både Ipad og Iphone har nemlig en række apps, som kan læse tekst højt og hvor man kan indtale beskeder, der bliver til SMS’er.

 

Der er meget at vinde ved at få bugt med ordblindheden, både for firmaerne og medarbejderne, mener projektpartnerne. Derfor er håbet også, at det succesfulde projekt kan inspirere andre til at tage problemet med ordblindhed op.

 

- Fagforeninger, arbejdsgivere, tillidsrepræsentanter og alle andre parter er nødt til at gå helhjertet ind i den her problemstilling. Hvis du er ramt af ordblindhed er du ilde stedt i fremtiden, hvis ikke vi får sat ind med uddannelse nu, siger Niels Henning Jørgensen fra ATL og Poul Christensen fra 3F samstemmende.

Hvis du vil vide mere, kan du følge linket til håndbogen om ordblindhed:

 

http://www.3fuddannelsesnyt.dk/ordblindhaandbogkastrup.pdf

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com