Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Styr på skibsrøgen

9. juli 2018  |  

Af Redaktionen

Rederier: Klare retningslinjer for gennemførsel af svovlkrav på vej.

 

En ensartet gennemførsel af det globale svovlkrav fra 2020 er på dagsordenen, når medlemslandene i FN’s søfartsorganisation, IMO, i næste uge mødes i London.

 

Der skal udarbejdes guidelines for myndigheder, rederier og brændstofleverandører, som sikrer ens global gennemførsel af kravene om reducerede svovlemissioner fra skibe, når reglerne træder i kraft 1. januar 2020. Næste uges IMO møde i London er særligt dedikeret til ensartet gennemførsel af de globale svovlkrav.

 

Det skriver Danske Rederier.

 

- Det skal ikke betale sig at snyde og bruge billigt, ulovligt brændstof. Derfor er effektiv håndhævelse af svovlgrænserne en topprioritet for Danske Rederier. Det er den eneste måde at sikre fair konkurrence og reelle miljø- og sundhedsmæssige gevinster. Klare retningslinjer for gennemførsel af reglerne er meget værdifulde til at understøtte både myndigheder og operatører i at sikre, at svovlkravene bliver overholdt. Derfor har vi store forventninger til mødet i næste uge, siger Maria Skipper Schwenn, direktør i Danske Rederier.

Der er kun 18 måneder til, at de nye krav træder i kraft, og grundig forberedelse er nødvendig, hvis overgangen fra 3,5 pct. til 0,5 pct. svovl i brændstoffet skal blive en succes. Rederierne skal klargøre hvert enkelt skib og blandt andet sikre, at brændstofsystemerne er helt rensede, så der ikke er rester af højsvovlsbrændstof, som kan betyde overskridelser af grænsen, selvom man sejler på det helt rigtige brændstof.

 

Vigtigt skridt

Leverandører af brændstof skal sikre, at der er tilstrækkelig lavsvovlsolie til rådighed, når vi nærmer os skæringsdatoen, og myndighederne skal være klar til at foretage havnestatsinspektioner, der adresserer de nye krav.  

 

- Det var et vigtigt skridt fra IMO’s side, da man i april godkendte et forbud mod at have ulovligt brændstof om bord med mindre skibet er udstyret med en scrubber. Det gør nemlig håndhævelsen meget mere simpel, men uden klare guidelines til alle aktører, er vi lige vidt. Det er derfor glædeligt, at IMO landene arbejder fokuseret på, at alle kan blive klar til 2020, siger Maria Skipper Schwenn.

Oplever et rederi, at det ikke er muligt at købe det nye brændstof til et skib i en havn, skal det være muligt at købe højsvovlsbrændstof, så skibet kan fortsætte rejsen. En standard procedure, for hvordan et sådan tilfælde skal håndtere og rapporteres via den såkaldte FONAR rapport, er også på dagsorden på næste uges møde.

 

- Køb af højsvovlsbrændstof vil være det absolutte sidste valg for et rederi, da skibets systemer vil blive forurenet, og en ny dyr og tidskrævende oprensning vil være påkrævet. Derfor er det meget vigtigt, at det ikke kan blive et loop hole i systemet, og derfor skal der være meget klare regler for anvendelse af denne undtagelse, siger Maria Skipper Schwenn.

FAKTA

Januar 2020 skal det årligt forbrug på mere end 250 millioner ton HFO (3.5 pct. svovl) omlægges til svovlfattige brændstoffer

200 -1.500 skibe (mindre end 2,5 pct. af verdensflåden) forventes at have røgrenseanlæg (scrubbers) installeret 1. januar 2020 og kan dermed fortsætte med at bruge HFO

I øjeblikket estimeres prisforskellen mellem HFO med 3,5 pct. svovl og brændstof med 0.5 pct. svovlindhold til at være 200-400 USD/ton

Forberedelsen af skibene vil tage tid - måske op til et par måneder per skib, men det er ikke forventet, at det vil være nødvendigt at foretage større investeringer.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

131 gange

Læses i øjeblikket af:

3

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com