Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Svensk grøntgrossist vælger Allision-gearkasse

12. januar 2016  |  

Af Lars Myrup Lassen

Allison: Fuldautomatisk gearkasse er overlegen til bydistribution

 

Rudenstams Parti AB i svenske Huskvarna er en familievirksomhed, der driver grossistvirksomhed med frugt og grønt, og som køber lokalt dyrkede og importerede varer, der distribueres til detailhandelen i Småland, Östergötland og Västergötland. Distributionen sker med otte, egne Scania-lastbiler.

 

En af de nyeste tilføjelser til vognparken er en Scania P250 DB 4x2 med Euro 6-motor og en Allison 3000 SeriesTM fuldautomatisk gearkasse. Ifølge Björn Segerberg, der er ansvarlig for køretøjerne i firmaet, er Allisons fuldautomatiske gearkasser det optimale valg til bytrafik.

 

- Da vores kundedistrikt omfatter både nærområdet Jönköping/Huskvarna og byer lidt længere væk fra virksomheden i Huskvarna, vælger vi konfiguration af vores distributionsbiler efter, hvilken type kørsel de er beregnet til, forklarer Björn Segerberg.

Gode erfaringer

- Vi har kun gode erfaringer Allison-gearkasser fra vores gamle Scania, der har gået 450 000 km, uden at vi har haft de mindste problemer med gearkassen. Det forventer vi heller ikke at få med vores nye "Allison-lastbil', fortsætter Segerberg.

 

Segerberg følger omhyggeligt bl.a. tilbagelagte afstande og brændstoføkonomi for alle otte biler: "Hver måned kan jeg konstatere, at den gamle fordom om, at automatgearkasser skulle være mere tørstige end andre, er helt forkert."

 

- I sidste måned viste det sig, at vores nye Scania med Allison-gearkasse havde det laveste brændstofforbrug af alle, selv om den kun kørte i bytrafik med mange flere start og stop end de andre lastbiler, der har enten manuelle eller automatiserede manuelle gearkasser, såkaldte AMT'er, siger Segerberg.

 

 

Allisons fuldautomatiske gearkasser benytter Continuous Power TechnologyTM, der sender mere kraft til de trækkende hjul end nogen anden gearskiftemetode. Allisons automatgearkasser accelererer hurtigere end manuelle og automatiserede manuelle gearkasser (AMT'er) og giver højere gennemsnitshastighed, hvilket indebærer flere læs hver dag, større produktivitet og lønsomhed.

Tilfreds chauffør

Chaufføren på den nye distributionsbil hedder Fredrik Gustafsson. Han har arbejdet seks år hos Rudenstams Parti og har hele tiden kørt lastbiler med Allison-gearkasse:

 

- Jeg har en fornemmelse af, at jeg klarer mine distributionsruter på betydelig kortere tid i kraft af Allison-gearkassen. Den er helt overlegen i bytrafik, hvor man ofte skal ind i smalle gader og til læsseramper, hvor der undertiden kun er få centimeter at give af. Ud over, at man sætter hurtigt i gang og accelererer uden at miste trækkraft ved gearskift, kan manøvreevnen ved lav fart ikke sammenlignes med andre gearkasse-løsninger, da man kan koncentrere sig fuldt ud om selve kørslen, siger han.

 

 

 

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

1020 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com