Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Svensk opbyggervirksomhed med stor eksport rundede et halvt århundrede i flot stil

Søgeord:

30. september 2013  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2271 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Joab fejrede 50 års jubilæum med god gang i produktionen

Joab fejrede 50 års jubilæum med god gang i produktionen



Torsdag og fredag i sidste uge var de røde løbere rullet ud og der var både sat telt op, og arrangeret demonstration af et stort udbud af forskellige opbygninger hos den svenske opbyggervirksomhed Joab.

 

Det var nemlig 50 år siden at Jan Olsson etablerede sig med eget personbilsværksted, hvor Mercedes var et speciale. I 1967 blev virksomheden omstillet til produktion af containere og det første dumperlad blev produceret.

 

Ejeren af vognmandsfirmaet Olofsson & Hansson AB, Arne Olofsson spurgte en gang i 1967 om han kunne få leveret et liftdumperaggregat.

 

-Vi producerer ikke liftdumpere, lød svaret helt klart fra Jan Olsson.

 

-Og hvis jeg køber en, lød spørgsmålet fra Arne Olsson.

Det vækkede dog interessere hos Jan Olsson, der omgående spurgte hvor meget Arne Olsson var klar til at betale for den.

 

Seks måneder før forespørgslen havde Arne Olsson ved en anden udbyder købt en liftdumper, og den havde han betalt 18.500 svenske kr. for.

 

Så kan jeg levere den til 17.500 sek, sagde Jan Olsson. Dertil kom at der skulle gives afslag på 1000 sek. for hver måned liftdumperen blev forsinket.

 

Problemet var dog at Joab aldrig tidligere havde produceret et liftdumperaggregat.

 

-Men jeg har jo verdens bedste konstruktør, sagde Jan Olsson, som klokken fire om eftermiddagen fik fat i Ove Ström i omklædningsrummet og fortalte at han netop havde solgt en liftdumper, som han ikke havde produceret.

Hvor lang tid tager det at bygge den, spurgte han straks Ove Ström.

 

-Du får en simpel tegning på mandag, lovede Ove Ström.

 

Det hele blev nærmest lavet i fri hånd og det tog tre måneder at udvikle og bygge den første liftdumper.

 

Det udløste en bod på 1500 sek i forsinkelse, men kunden fik det bedste produkt på markedet og kom straks efter igen for at købe en liftdumper mere.

 

Siden har udviklingen ikke stået stille ved Joab.

 

I dag produceres der liftdumpere, skifteladssystem, renovationsvogne og kroghejs til hele verden.

 

Joab har egne anlæg i Blomstermåla, Göteborg, Mønsterås, Mellerud, Lessebo, Täby og har samarbejdspartnere i Danmark, Estland, Finland, Norge, Polen, Rusland og Østrig.

På billedet ses en helt ny Joab liftdumper, der nærmest er et ukendt produkt i Danmark.

 

I baggrunden ses en udstillet HMF kran. Joab er nemlig forhandler af HMF kraner i Sverige.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com