Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Sverige giver kompensation til rederier

Søgeord:

21. september 2016  |  

Læst i alt:

638 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Færgeselskaber og DSB får udgifter refunderet.

Den svenske regering har fremlagt et ændringsforslag til finansloven, som afsætter i alt 139 mio. svenske kroner til at kompensere rederier og andre virksomheder, som siden årsskiftet har været omfattet af transportøransvar.

 

Allerede tilbage i slutningen af januar varslede den svenske regering, at den overvejede en kompensationsordning for den krævede ID-kontrol. Nu fremgår det af det såkaldte ”höständringsbudget” for 2016, at der bevilliges ekstra midler til at kompensere rederier, togselskaber som DSB, samt andre ramte transportører.

 

-Det er godt nyt, at den svenske regering klart anerkender, at transportøransvaret ved den dansk-svenske grænse giver ulige omkostninger til eksempelvis færgerne og derfor foreslår at afsætte penge til at betale for det. De udgifter er helt reelle, for alene på det første halve år med ID-kontrol har bilfærgerne til Skåne brugt omkring 14 mio. danske kroner på at løse en opgave, som ret beset burde udføres af myndighederne, siger Jakob Ullegård, direktør i Danmarks Rederiforening.

Skævhed

Dermed adresserer det nye tiltag fra den svenske regering også den åbenlyse skævhed, som har været til stede, siden kontrollen blev indført i januar. Det har nemlig været således, at svenske myndigheder har stået for kontrollen på Øresundsbroen fra ende til anden. Derimod har danske transportører – så som færgerederierne – skulle finansiere hele gildet selv.

 

Den situation har også været uholdbar:

 

-Det har været et problem for færgerederierne, at konkurrenten Øresundsbroen ikke havde omkostninger til ID-kontrol, da svensk politi har stået for kontrollen på broen. Den skævvridning gør man mindre, hvis regeringens forslag går hjem, så vi ser frem til at følge finanslovens videre færd i Sverige, siger Jakob Ullegård, der samtidig glæder sig over, at det er lykkedes at afvikle kontrollen uden nævneværdige ændringer af kundeoplevelsen på færgeruterne.

Dansk regering enig

Det svenske tiltag er også helt i tråd med den danske regerings anbefalinger. Tilbage i januar 2016 sagde transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt (V) ganske klart, at kompensation var en naturlig udløber af at indføre transportøransvar:

 

-Det ville have været helt på sin plads, hvis svenskerne selv betalte for det, når det er dem, der ønsker det, sagde han den dag, ansvaret blev indført.

 

Transport Tidende på mobilen:

Download Transport Tidendes gratis app i App Store eller Google Play

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com